Om Spar Nord
Spar Nord har rødder helt tilbage til 1824 og er i dag Danmarks 5. største bank. På mange måder er vi præcis det, der forventes af en bank – og alligevel ikke helt. Vi er en bank af økonomiske værdier, der passes og plejes for at stille vores kunder bedre – men også af menneskelige værdier, der binder os sammen og gør os stærkere.

Tæt på i hele Danmark
Vores forretningsmodel indebærer, at vi er tætte på vores kunder, og vi prioriterer personlige og langvarige relationer med vores kunder højt. Rent fysisk kommer det til udtryk i form af vores lokale banker, som betyder, at der i store dele af Danmark ikke er ret langt til den nærmeste Spar Nord-bank for vores kunder.
Vi regner nemlig det personlige møde som et meget vigtigt element i den tillid, som opbygges imellem rådgiver og kunde, og som i mange tilfælde er en forudsætning for, at vi kan sammensætte gode og bæredygtige løsninger til vores kunder.
Den personlige bank i en digital verden
Mens verden digitaliseres og mulighederne mangedobles, stiger behovet for personlig og engageret rådgivning fra menneske til menneske. Derfor prioriterer vi den personlige rådgivning højt, ligesom vi investerer i egne digitale løsninger, der gør kunderne klogere og stærkere. Vi tror nemlig på, at det kræver stærke digitale tilbud, hvis man vil overleve og have succes. Derfor er det vores ambition at blive den personlige bank i en digital verden.
I Spar Nord engagerer vi os helhjertet i de lokalsamfund, hvor vi er repræsenteret. Det indebærer, at vi lægger stor vægt på lokalkendskab. Altså at kende og forstå det område, som vores kunder færdes i til daglig. Spar Nords lokale engagement indebærer også, at vi er aktive som sponsorer i det lokale foreningsliv, og med donationerne fra Spar Nord Fonden støtter vi årligt næsten 1.000 godgørende initiativer over hele landet.
Direktion og bestyrelse
Spar Nord har en tostrenget ledelsesstruktur med en bestyrelse og en direktion. De overordnede beslutninger om vision, mission, strategier og politikker træffes af bestyrelsen, mens direktionen varetager den øverste daglige ledelse.
Governance
Spar Nord anser god selskabsledelse for at være en helt grundlæggende forudsætning for at opretholde et godt forhold til interne og eksterne interessenter. Læs alt om bankens principper, politikker og praksis nedenfor.
Aktionærmøder og bankråd
Spar Nord afholder aktionærmøder landet over, hvor bankens ledelse er i direkte dialog med bankens aktionærer, og hvor aktionærer med mindre end 20.000 aktier vælger delegerede til generalforsamlingen.
Samarbejdspartnere
Spar Nord samarbejder med en række leverandører og rådgivningsvirksomheder for at kunne give dig en lokal og kompetent rådgivning.
Bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering
Indsatsen for at medvirke til at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering har høj prioritet i hele Spar Nord. Vi anvender betydelige ressourcer til formålet, og Spar Nords underretninger til myndighederne har et omfang, der fuldt ud afspejler Spar Nords størrelse og markedsandel.