Gå til hovedindhold

Spar Nord Herlev støtter igen i år Røde Kors Herlevs julehjælp

Igen i år deler Røde Kors Herlev julehjælp ud til udsatte familier, og Spar Nord Herlev bidrager til indsatsen med en donation på 3.000 kroner.

5498 · Herlev · Nyhedsrummet · Roede Kors

Sidste år hjalp Røde Kors Herlev 115 udsatte familier med julehjælp – I år har i alt 125 familier søgt om julehjælpen, og alle har fået hjælpen. Spar Nord Herlev har bidraget til indsatsen med en donation på 3.000 kroner.

- Det har meget stor betydning for os. For det første selvfølgelig på grund af beløbet Spar Nord støtter med, men også fordi der i støtten også ligger en anerkendelse af vores arbejde, og det betyder også meget for os, fortæller Stig Bergmann, næstformand i Røde Kors Herlev, og fortsætter:

- Familierne er meget taknemmelige for hjælpen, og det er meget rørende at se smilene, taknemmeligheden og tårerne i øjnene, når de kommer og henter hjælpen, siger han.

Afdelingsdirektør Lars Albretsen fortæller, at vi er glade for at kunne støtte dette gode formål i en svær tid.

Publiceret d.
20. december 2022