Gå til hovedindhold

Spar Nord Roskilde opruster med et kendt ansigt

Vi har sagt velkommen til Helle Hjortshøj (43), der sammen med teamet i Roskilde skal fortsætte bankens flotte vækst og sikre bankens erhvervskunder en alsidig og kompetent rådgivning.

5362 · Roskilde · Nyhedsrummet · Navnehistorie

De seneste 16 år har Helle rådgivet erhvervskunder i Handelsbanken og de seneste 9 år tilknyttet Roskilde og samlet kommer hun med mere end 23 års erfaring fra den finansielle verden.

I sparringen og dialogen i hverdagen med kunden trækker Helle på kompetencer fra HD i Regnskab og Økonomistyring og kan derfor bidrage med en bred viden inden for finansielle løsninger til Spar Nord Roskildes erhvervskunder.

Helle siger selv, at hun ser meget frem til at blive en del af erhvervsafdelingen i Spar Nord Roskilde og i samarbejde med sine kollegaer have fokus på at skabe værdi for bankens erhvervskunder

- Jeg brænder for dialog med kunder og finde løsninger, der vil komme til gavn for eksisterende og nye kunder i Spar Nord, fortæller Helle.

Den store lokalforankring er også gældende privat, da Helle bor i Vindinge med sin mand Kim og deres to børn på 12 og 15 år.

Familien bruger gerne fritiden på fællesaktiviteter i form af aktive rejser på ski, storby og rundrejser, men også meget gerne sammen med venner og familie.

Helle Hjortshøj er tiltrådt som erhvervsrådgiver i Spar Nord Roskilde pr. 1. oktober 2022. Hun er således klar til at tage godt imod eksisterende og nye erhvervskunder i lokalområdet.

Du kan kontakte hende på mail hhj@sparnord.dk eller på tlf. 26865022.

Publiceret d.
7. november 2022