Gå til hovedindhold

3 grunde til at lønsikre dig selv og din familie

94 Topfoto 2

Har du overvejet, hvordan din bankkonto vil se ud, hvis du skulle være uheldig at miste dit job? For nogle kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen på dagpenge, og derfor gør vi dig her klogere på, hvordan en lønsikring kan give dig og din familie økonomisk tryghed.

Afskedigelser kan ske uventet og udover bekymringerne over at være blevet arbejdsløs, er økonomiske bekymringer det sidste, du har brug for. Derfor er det en god idé at overveje, om familiens sædvanlige livsstil og forbrugsvaner kan fortsætte, hvis du kommer på dagpenge. Og i den forbindelse kan en lønsikring i mange tilfælde vise sig at være en fornuftig investering.

Læs med og bliv klogere på de tre væsentligste fordele ved at tegne en lønsikring.   

1. Du modtager op til 90 procent af din bruttoløn

Når du har tegnet en lønsikring, får du dækket op til 90 procent af din bruttoløn med udbetaling fra lønsikringen og dagpenge, hvis du mister dit job. Med en lønsikring vil du derfor som regel ikke opleve et stort løntab. På den måde er lønsikringen et supplement til dine dagpenge, som sikrer, at du stadig kan klare de faste udgifter og opretholde din levestandard.

Du bestemmer selv, hvor meget lønsikringen skal dække – om det eksempelvis skal være 60, 70 eller 80 procent af din nuværende løn. Den månedlige erstatning kan dog sammen med udbetaling fra dagpenge maksimalt udgøre 90% af din bruttoløn. På den måde kan du selv tilpasse lønsikringen, så du får udbetalt netop det beløb inden for den givne ramme, der skal til for at få pengene til at række, hvis du skulle miste dit arbejde.

2. Du er dækket op til et år

Med lønsikring er du dækket op til et år, mens du er på udkig efter nye jobudfordringer. Samtidig vil du kunne benytte lønsikringen i 36 måneder i alt, hvis du bliver arbejdsløs ad flere omgange, mens du har forsikringen.

Det er desuden vigtigt at bemærke, at en lønsikring altid skal tegnes i god tid, da du først er dækket, når du har haft forsikringen i 6 eller 12 måneder. Det kaldes en karensperiode, og det er i den periode, du optjener retten til at få udbetalt lønkompensation. Hos vores samarbejdspartner Privatsikring kan du tegne en lønsikring, hvor karensperioden kun er 6 måneder.

3. Du kan trække indbetalingerne fra i skat

Forsikringspræmien på en lønsikring er fradragsberettiget, mens du er i job. På den måde fungerer det ligesom ved indbetalinger til en A-kasse, hvor du kan trække kontingentbeløbet fra i skat. En lønsikring er derfor væsentligt billigere at betale ind til, end man umiddelbart skulle tro.

Hvis du bliver arbejdsløs og går over til at modtage lønkompensation, skal du dog betale skat af beløbet.

Tjekliste: Kan du få lønsikring hos Privatsikring?

  • Du er mellem 18 og 59 år
  • Du har dansk CPR-nummer og bopæl i Danmark
  • Du skal være fuldt erhvervsdygtig og beskæftiget som lønmodtager i Danmark
  • Du skal være omfattet af en ansættelseskontrakt på ubestemt tid og udføre arbejde som lønmodtager i mindst 16 timer pr. uge, i mindst 12 sammenhængende måneder umiddelbart forud for tegning af forsikringen
  • Du skal være medlem af en dansk A-kasse
  • Du skal være indforstået med at kommende arbejdsløshed, som du har eller burde have kendskab til ved tegningen af forsikringen, ikke giver ret til erstatning
Publiceret d.
12. april 2021

Kan vi hjælpe med noget?

Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.