Finanslovforslaget kan ændre din privatøkonomi

Regeringen foreslår at afskaffe mellemskatten og toptopskatten, så der fremover bliver to statslige skattetrin: bundskat og topskat. Formålet er at sænke skatten på arbejde, så flere beholder en større del af deres løn. Ifølge Skatte- og Vækstministeriets beregninger vil afskaffelsen af mellemskatten i gennemsnit give de berørte 7.200 kr. mere om året, når reformen er fuldt indfaset i 2030. Det svarer til cirka 600 kr. om måneden.

”For dem, der bliver omfattet, kan skattelettelsen give et løft til hverdagsøkonomien. Det kan give plads til at spare mere op, afdrage gæld eller bruge flere penge i hverdagen. Men de 7.200 kr. om året er et gennemsnit. Hvor meget du selv får ud af ændringen, afhænger af din indkomst,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

For indkomst over topskattegrænsen lægger regeringen op til en topskat på 15 %, som svarer til den nuværende mellem- og topskat tilsammen. Afskaffelsen af mellemskatten giver dermed en lettelse på indkomsten mellem de to grænser. De højeste indkomster kan få en lettelse, hvis toptopskatten fjernes.

Ændringerne kræver, at forslagene bliver vedtaget. Kommuneskat, arbejdsmarkedsbidrag og eventuel kirkeskat foreslås ikke ændret.

Finanslovforslaget for 2027 lægger også op til en ny, permanent ydelse til folkepensionister med lave indkomster og formuer. Det foreslåede løft er godt 1.600 kr. før skat om måneden, svarende til cirka 1.000 kr. efter skat. Regeringen vil desuden hæve formuegrænsen for ældrechecken, så flere kan få den.

For dig, der investerer eller gerne vil i gang, foreslår regeringen at hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr.. Afkastet beskattes efter de gældende regler med 17 %.

Regeringen vil også hæve grænsen for, hvor meget aktieindkomst der beskattes med 27 %, til 110.000 kr.. Aktieindkomst over grænsen skal fortsat beskattes med 42 %. Forslagene kan dermed give mulighed for at beholde mere af afkastet.

Læs mere her

Udspillet rummer også stramninger. Regeringen vil sætte et loft over fradraget for negativ nettokapitalindkomst.

I dag er der ikke et generelt loft over, hvor stort et beløb du kan få fradrag for, men skattebesparelsen pr. krone bliver mindre for den del, der overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtepar. Regeringen foreslår nu et loft på henholdsvis 150.000 og 300.000 kr. om året. Beløb over loftet vil dermed ikke længere give fradrag.

”Har du fx som enlig 200.000 kr. i årlige renteudgifter og ingen indtægter, der beskattes som kapitalindkomst, vil du miste fradraget for de sidste 50.000 kr. Det svarer til omkring 12.500 kr. mere i skat om året, hvis fradragets skatteværdi er cirka 25 %.”

På arveområdet vil regeringen hæve bundfradraget, så en større del af boet kan gå videre til den nærmeste familie uden boafgift. I dag betaler fx børn som hovedregel 15 % i boafgift af den del af boet, der overstiger bundfradraget på 392.300 kr. i 2026. Arv til en ægtefælle er afgiftsfri.

”Regeringen foreslår at hæve bundfradraget til 566.000 kr. Samtidig skal afgiften på store arvebeløb stige. For arv til fx børn vil satsen blive hævet fra 15 til 30 % på den del af boet, der overstiger 10 mio. kr. Forslaget kan dermed give mindre boer en lavere afgift og større boer en højere,” siger Jeanette Kølbek.

Det nye trin skal ikke gælde ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder.

Forsinkelse på forsinkelse for ejendomsvurderingerne har betydet, at mange boligejere har betalt for lav en ejendomsskat ud fra en foreløbig ejendomsvurdering. Når den endelige vurdering har været højere end den foreløbige, har boligejerne efterfølgende fået en ekstra skatteregning med renter og procenttillæg.

Regeringen foreslår nu at fjerne renter og procenttillæg på restskat, der skyldes de forsinkede vurderinger. Boligejere, der allerede har betalt renter og tillæg, skal efter forslaget have pengene tilbage. Forslaget gælder fra indkomståret 2021 og frem.

Regeringens udspil skal nu forhandles med Folketingets øvrige partier. Undervejs kan forslag blive ændret, udgå eller blive suppleret med nye initiativer.

”Vi har en mindretalsregering, så regeringen skal finde opbakning fra andre partier for at få sine forslag gennemført. Derfor kan man endnu ikke regne med, at alle de fremlagte ændringer bliver til virkelighed i deres nuværende form,” siger Jeanette Kølbek.

En politisk aftale om finansloven indgås normalt i november, hvorefter aftalen omsættes til ændringsforslag, som Folketinget stemmer om. Følger processen det sædvanlige forløb, vil den endelige finanslov for 2027 blive vedtaget i december inden årsskiftet. En vedtaget finanslov betyder dog ikke, at alle ændringer automatisk gælder fra 1. januar - flere af initiativerne kræver særskilt lovgivning, og nogle skal først have virkning fra 2028 eller senere.