Finanslovsforslag: Mere plads på aktiesparekontoen – men hold øje med de nye regler

Regeringen foreslår at hæve indskudsloftet på aktiesparekontoen til 500.000 kr. i 2026-niveau. Til sammenligning er loftet 174.200 kr. i 2026. Forslaget vil dermed give væsentligt mere plads til at investere gennem ordningen - og det er positivt, mener Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

”Helt overordnet er det en rigtig god nyhed. På grund af den lavere skattesats øger det alt andet lige muligheden og lysten til at investere. Aktiesparekontoens afkast beskattes med 17 % mod 27 eller 42 % ved aktieindkomst, og et højere indskudsloft kan derfor gøre kontoen relevant for en større del af dine investeringer,” siger Jeanette Kølbek, formueekspert i Nykredit.

Aktiesparekontoen er fortsat lagerbeskattet med 17 %, og efter de gældende regler kan du indbetale penge til skatten ud over indskudsloftet. Regeringen har ikke på nuværende tidspunkt lagt op til at ændre den mulighed.

Regeringen vil også hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst til 110.000 kr. i 2026-niveau - altså grænsen mellem beskatning med 27 og 42 %. I 2026 er den gældende grænse 79.400 kr. Det betyder, at en større del af den skattepligtige aktieindkomst kan beskattes med den lave sats. Det er alene den del, der ligger over grænsen, som beskattes med 42 %.

Grænsen handler om din aktieindkomst, ikke om værdien af dit depot eller hele det beløb, du sælger aktier for. Aktieindkomst omfatter bl.a. udbytter og aktieavancer.

Selv med en højere progressionsgrænse vurderer Jeanette Kølbek, at aktiesparekontoen fortsat vil være attraktiv:

”Der er stadig 10 procentpoint til forskel ift. beskatning. Og når man hæver loftet til 500.000 kroner, vil man kunne mærke det. Så det bliver kun endnu mere aktuelt for endnu flere danskere at bruge en aktiesparekonto,” siger hun.

Forslaget ændrer også måden, indskudsloftet på aktiesparekontoen opgøres på. I dag tager beregningen udgangspunkt i kontoens samlede værdi ved udgangen af det foregående år. Er værdien lavere end indskudsloftet, kan der indskydes op til loftet, uanset hvor meget der tidligere er blevet indsat på kontoen.

Regeringen foreslår i stedet, at loftet baseres på det oprindelige indskud.

”Kursstigninger vil dermed ikke i sig selv bruge af din indskudsplads. Har du fx indskudt 100.000 kr., som er vokset til 200.000 kr., vil det efter det foreslåede princip være dit indskud på 100.000 kr., der tæller i forhold til loftet,” siger Jeanette Kølbek.

De præcise regler for eksisterende aktiesparekonti, hævninger og indskud skal dog afklares i den kommende lovgivning.

Fald i værdien vil efter det foreslåede princip ikke automatisk give ny plads til indskud. Har du allerede indskudt op til loftet, kan du derfor blive afskåret fra at indbetale mere, selv om investeringerne efterfølgende taber værdi.

”Bagsiden er, at hvis du køber aktier, der falder, har du ikke mulighed for at skyde mere ind senere. Og har du investeret alle pengene i en eller flere aktier, der er gået konkurs, kan du ikke længere gøre brug af aktiesparekontoen. Det er en stor ulempe,” siger Jeanette Kølbek.

Pointen er, at det højere loft skal ses sammen med de nye indskudsregler. Et tab kan få betydning både for din formue og for muligheden for at fylde kontoen op igen. Konsekvensen afhænger naturligvis af den endelige udformning af lovgivningen.

De nye forslag kan give anledning til at se på, hvordan dine investeringer er fordelt mellem aktiesparekonto og almindeligt depot. Men et højere loft er ifølge Jeanette Kølbek ikke i sig selv en grund til at flytte alle dine aktier.

”Sælger du aktier i et almindeligt depot for at investere pengene på aktiesparekontoen, kan salget udløse skat af en gevinst. Den skat og omkostningerne ved handlerne bør indgå i vurderingen sammen med din tidshorisont og de endelige regler. Når ændringerne er vedtaget, kan din rådgiver hjælpe dig med at vurdere, hvordan mulighederne passer ind i din samlede investeringsplan. Indtil da gælder de nuværende regler,” siger formueeksperten.