Læs mere om Talsperson

Privatøkonom i Nykredit og Spar Nord: Jeanette Kølbek

Jeanette Kølbek er Nykredit og Spar Nords privatøkonom og ekspert på formueområdet, hvor hun arbejder målrettet for at gøre privatøkonomi konkret og relevant. Hendes fokus er på at give danskerne de bedste forudsætninger for at skabe økonomisk tryghed hele livet.

Kort om Jeanette

Jeanette Kølbek er privatøkonom i Nykredit og Spar Nord med ekspertise i optimering af danskernes økonomi – særligt inden for formue, opsparing, pension og investering. Hun arbejder for at gøre privatøkonomi håndgribelig med fokus på, hvordan man får mest muligt ud af sin personlige økonomi inden for de rammer, regler og muligheder, der er.

Med mere end 18 års erfaring fra den finansielle sektor kombinerer Jeanette solid faglighed med en praktisk tilgang. Og det er netop det, der gør hende i stand til at gøre komplekse økonomiske problemstillinger konkrete og formidle dem i øjenhøjde til alle danskerne.

Ekspertiseområder

  • Politiske forslag og økonomiske trends indflydelse på danskernes privatøkonomi
  • Skat og offentlige ydelsers indflydelse på danskernes privatøkonomi
  • Analyse af danskernes forbrug, økonomiske adfærd og prioriteringer
  • Deler gode råd og perspektiver til opsparing, pension, investering samt privatøkonomi generelt

Jeanettes ekspertise bygger på:

  • Uddannelse som bankelev
  • HD2 i Finansiering fra Copenhagen Business School
  • Mere end 18 Ã¥rs erfaring fra den finansielle sektor
  • Ekstern lektor pÃ¥ Erhvervsakademiet København, hvor hun underviser finansøkonomer og finansbachelorer i faget investering

Du kan læse alle Jeanettes artikler her – alt fra, hvordan du bedst sammensætter din pension til, hvordan du får styr på din årsopgørelse.

 

 

Jeg følger tæt med i den samfundsøkonomiske udvikling og vurderer løbende, hvad der kan få betydning for danskernes økonomi – hvad enten det er nye tal fra Nationalbanken og Danmarks Statistik eller politiske tiltag, der ændrer rammevilkårene på formueområdet
Jeanette Kølbek, privatøkonom i Nykredit og Spar Nord

Fokuspunkter i Jeanettes arbejde

Hvordan får man mest muligt ud af sin økonomi? Hvornår giver det mening at give noget videre til næste generation? Hvordan bygger man formue op? Og hvilke valg skaber størst økonomisk tryghed og frihed gennem livet?

Det er spørgsmål, mange danskere stiller sig selv. Jeanette Kølbek gør komplekse økonomiske emner forståelige og omsætter regler, økonomiske tendenser og politiske beslutninger til konkrete konsekvenser for privatøkonomien.

Gennem medier, artikler, podcasts, videoer og foredrag deler hun sin viden om alt fra opsparing, pension og investering til skat, offentlige ydelser og generationsskifte. Målet er enkelt: at hjælpe danskerne med at træffe bedre økonomiske beslutninger og få mere ud af deres muligheder.

Hvordan ser en normal uge ud for dig?

Min hverdag er en kombination af at følge de økonomiske og politiske strømninger, der former danskernes privatøkonomi og derefter omsætte dem til konkrete indsigter og råd. I samarbejde med nogle af de dygtigste specialister i Nykredit vender vi det faglige, hvor vi udfordrer hinandens perspektiver og kombinerer vores forskellige fagligheder for at skabe det bedst mulige udbytte. Det giver et stærkt fagligt fundament, bredere perspektiver og i sidste ende bedre svar til både kunder, samarbejdspartnere og medierne.

Privat bruger jeg en stor del af min tid på det, som mange forældre vil genkende som "avanceret hverdagslogistik", og jeg nyder hvert et minut af det. Især køreturene giver plads til gode samtaler og små værdifulde øjeblikke. Når jeg kan kombinere det sociale med bevægelse, er jeg i mit es. Det kan være alt fra skiferier med familie og venner til løbeture med veninderne, hvor samtalerne nogle gange fylder mere end kilometerne. Jeg siger også sjældent nej til en omgang padel eller anden aktiviteter, der involverer en bold, en ketsjer og godt selskab.

Kontaktoplysninger på Jeanette Kølbek

Mail: Jeak@nykredit.dk

Telefonnummer: 40 60 50 33

Opret forbindelse pÃ¥ LinkedInÂ