Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

  • Nyhederarrow-right-1
  • Shazia og familien blev kunder i Spar Nord Kongelundsvej og fik opfyldt deres nybyggerdrøm

Shazia og familien blev kunder i Spar Nord Kongelundsvej og fik opfyldt deres nybyggerdrøm 

Familien fra Amager er overbevist om, at de ikke havde stået med det drømmehus, de gør i dag, hvis det ikke var for Spar Nord Kongelundsvej og deres privatrådgiver Rebecca Toldam Pajkovic.  

5246 · Kongelundsvej · Nyhedsrummet · Kundecase

- Det er et kæmpe projekt at gå i gang med at bygge hus, og vi kommer aldrig til at gøre det igen al den tid, vi lever, fortæller Shazia Noreen med et grin.  

Familien, som består af mor, far og fire drenge, købte for 15 år siden deres første hus på selvsamme grund, som den hvor der i dag står et helt nybygget hus. Som familien voksede, steg behovet for en større bolig også. Familien kontaktede deres daværende bank, for at høre om mulighederne, men det endte i en rigtig dårlig oplevelse.  

- Vi følte os meget nedslåede efter at have snakket med vores gamle bank, men så blev vi sat i forbindelse med Rebecca, og hun var som sendt fra himlen. Hun gjorde vores drømme til virkelighed, og har hjulpet os med at få styr på vores økonomi, fortæller Shazia  

Faktisk havde den dårlige oplevelse med familiens tidligere bank sat sig så dybt i Shazia, at hun gjorde alt for at undgå at tale med bankrådgivere.  

- Vi var bange for at gå i banken, og det fortalte jeg Rebecca til vores første møde. Hun fik os virkelig til at slappe af, og vi har hele tiden haft en god dialog. For første gang havde vi en bankrådgiver, der rent faktisk rådgav os, siger hun. 

En god og kompetent rådgiver betød alverden 

Når man går i gang med et husbyggeri, vil der med garanti opstå uforudsete udfordringer, og familiens projekt var ingen undtagelse. Under huset lå nemlig en olietank, som familien havde fået fortalt, var blevet blændet af for mange år siden, men da de gik i jorden, viste det sig, at den havde lækket olie.  

Pludselig stod familien med en ekstraudgift på over 350.000 kroner. Penge, som skulle have været familiens buffer. De kontaktede derfor Rebecca, som hurtigt fandt en løsning, der også var holdbar på sigt.  

- Rebecca har hele vejen igennem været enormt professionel og kompetent. Hun opgav os aldrig undervejs, lige meget hvor besværligt det hele blev, og det betød enormt meget for os som familie. Derudover har hun også vejledt os til fremtiden og sørget for, at vi har styr på vores forsikringer, opsparinger og pensioner, fortæller Shazia.  

Familiens utryghed ved banker er nu helt væk, og de har et ser altid frem til at snakke med Rebecca og resten af Spar Nord Kongelundsvej.  

- Spar Nord er en personlig bank - man er ikke bare en kunde. Vi ser jer som en familiebank, og jeg kan godt lide at bruge udtrykket; “omkring venner, kan man være sig selv”. Man kan ikke snakke med hvem som helst omkring økonomi, men det kan man med Spar Nord, fortæller hun afslutningsvist. 

Skal Spar Nord Kongelundsvej også gøre dine nybyggerdrømme til virkelighed?

Tag fat i privatrådgiver Rebecca Toldam Pajkovic på telefon 9616 1838 eller e-mail rtp@sparnord.dk, og oplev selv hvordan personlig rådgivning føles. 

Publiceret d.
20. december 2022