Gå til hovedindhold

Spar Nord Amagers nye bankråd: Ekspertise og engagement i fokus

Med Spar Nord Amagers lokalstrategi har lokalbanken sammensat et bankråd, der får en afgørende betydning for blandt andet at udstikke bankområdets retning og samtidig være sparringspartner for den daglige ledelse. Bliv klogere på bankrådets rolle og arbejde her.

6220 Amager · Nyhedsrummet · Bankråd (1)

Et bankråd spiller en afgørende rolle i en banks strategiske beslutningsproces og ledelse. Som en rådgivende og tilsynsførende instans bringer bankrådet forskellige perspektiver og ekspertise til bordet. Spar Nord Amager har sammensat sit nye bankråd, der bringer en bred vifte af erfaring og ekspertise til tegnebrættet.

Bankrådets medlemmer består af den stærke samt lokalkendte erhvervsprofil Lars Sander Matjeka, der er HR- og kommerciel chef i Molt Wengel og forhenværende administrerende direktør i Aller Media. Næste medlem er Anders Baun Hübschmann, der er direktør i Spar Nord Amager, og han tilgår ligeledes bankrådet med en bred vifte af erfaring samt et solidt lokalt kendskab. Holdet bliver fuldendt med tre lige så kompetente profiler, nemlig Morten Gravlund Lyndrup, erhvervschef for bankområde Amager, David Williams, Group CFO & Partner i Implement Consulting Group, og Bettina Bencke, Stifter & Partner i Bencke og Partners.

- Bankrådet er udvalgt af bankområdets aktionærer, og det skal anskues som Spar Nords ambassadører i vores lokalområde. Hertil sikrer bankrådet, at banken opererer i overensstemmelse med gældende lovgivning og branchestandarder og varetager bankens langsigtede interesser, fortæller Anders Baun Hübschmann, direktør i Spar Nord Amager, og uddyber:

- Gennem erfaring og indsigt bidrager bankrådet og dets medlemmer med at forme bankens strategi, risikostyring, økonomi og overordnede performance. Bankrådet spiller dermed en væsentlig rolle i at sikre en sund og bæredygtig udvikling af banken.

Med bankrådet på Amager har Hele Byens Bank en gruppe erfarne profiler, der ser tingene fra både bankens, kundernes og aktionærernes side. Netop det gør bankrådet til en værdifuld sparringspartner i spørgsmålet om profilering og markedsbearbejdning i følge formand for bankrådet Lars Sander Matjeka:

- Det er en særdeles væsentlig kvalifikation for bankrådet, at der er en samfundsmæssig indsigt og føling med, hvad der sker i lokalområdet. Bankrådet opnår et specifikt indblik i det lokale bankområdes ve og vel, og hører en uddybende begrundelse for væsentlige beslutninger truffet af banken således, at de kan argumentere for disse beslutninger i deres netværk, udtaler han.

Samtidig er bankrådet med til at tegne banken udadtil. Dette kommer blandt andet til syne i forbindelse med Spar Nord Fondens aktiviteter. Her er det bankrådet, der indstiller, hvordan Fondens midler skal disponeres, ligesom det er bankrådets medlemmer sammen med direktøren for bankområdet, der repræsenterer Fonden i lokalsamfundet.

Spar Nord Fonden støtter hvert år flere hundrede lokale projekter og foreninger. Donationerne, der skal gavne og fornøje fællesskabet, gives til aktiviteter, der medvirker til udvikling og sammenhold i lokalsamfundet, kulturelle aktiviteter, sociale formål samt udvikling, der er med til at løse samfundsmæssige udfordringer. Som medlem af bankrådet på Spar Nord Amager arbejder de således for at gøre en forskel ved at spotte og få indstillet de helt rigtige til at modtage Spar Nord Fondens midler.

- Det er til stor glæde og gavn for lokalsamfundet, når Spar Nord Fonden bevilger med økonomisk support. Hertil er det en unik mulighed for at støtte spændende initiativer og de mange ildsjæle, vi har i lokalområdet. At være med til at udvælge og gøre en forskel på den front er en kæmpe motivationsfaktor for alle os i bankrådet, fortæller formand Lars Sander Matjeka.

I Spar Nord Amagers bankråd sidder førnævnte formand Lars Sander Matjeka, direktør Anders Baun Hübschmann, erhvervschef Morten Gravlund Lyndrup, David Williams og Bettina Bencke.

Publiceret d.
25. august 2023