Gå til hovedindhold

Spar Nord Amager og Hvidovre uddeler jubilæumspulje på vegne af Spar Nord Fonden

7549 Roskilde · Nyhedsrummet · 20X10000

I anledningen af Spar Nords 200-års jubilæum har Spar Nord Fonden øremærket ekstraordinære 20x10.000 kroner til foreninger i lokalområdet.

Kultur- og foreningslivet på Amager og i Hvidovre har nu mulighed for at søge om en økonomisk indsprøjtning til et godt formål. Dette sker på baggrund af Spar Nords 200-års jubilæum og Spar Nord Fondens beslutning om at bevillige 20 donationer på 10.000 kroner til udvalgte lokale foreninger.

Jubilæumsåret bliver dermed også en fejring af de mange lokale foreninger og frivillige, som uge efter uge bidrager til sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen rundt omkring i de lokalsamfund, hvor banken har drevet forretning i 200 år.

- Som lokalbank er vi meget begejstrede for, på vegne af Spar Nord Fonden, at kunne støtte op om det værdifulde foreningsliv i vores lokalområde. Fondens flotte donationsbevilling i forbindelse med bankens 200-års fødselsdag er en hyldest til de lokale foreninger og deres frivillige ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for alle aldersgrupper på Amager og i Hvidovre, udtaler Anders Baun Hübschmann, direktør i Spar Nord Amager og Hvidovre.

Der er åbnet op for ansøgninger, og ansøgningsfristen er 12. maj 2024. Når ansøgningsfristen er nået, behandler Spar Nord Fonden ansøgningerne. De udvalgte foreninger kontaktes herefter direkte og offentliggøres i midten af juni.

Overrækkelsen af donationerne vil ske i bedste jubilæumsstil arrangeret af Spar Nord Amager.

Publiceret d.
9. april 2024