Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
Renteændring: Spar Nord sætter den variable rente ned på ind- og udlån

Fra den 4. august 2025 sætter Spar Nord renten ned på en række af sine ind- og udlånsprodukter til privat- og erhvervskunder.
Spar Nord sænker den variable rente med op til 0,25 procentpoint på en række af de ind- og udlånsprodukter, som vi i dag tilbyder vores privat- og erhvervskunder.
Renteændringen sker som følge af Nationalbankens beslutning om at nedsætte renten med 0,25 procentpoint pr. 5. juni 2025.
For dig som privatkunde betyder det, at renten på eksisterende og nye lån til køb af andelsbolig nedsættes med 0,10 procentpoint. Det vil således være muligt at optage et andelsboliglån til en attraktiv rente fra 3,60 procent.
For kunder med indlån betyder ændringen, at renten på udvalgte opsparingsprodukter nedsættes med 0,25 procentpoint, og at det gældende knæk på de pågældende produkter samtidig sænkes til 100.000 kr.
Børn- og børnebørnsopsparing nedsættes med 0,25 procentpoint på knæk over 100.000 kr., og fremadrettet vil renten være 1,00 procent på hele saldoen.
Ovenstående ændringer sker af forretningsmæssige årsager for at tilpasse prissætningen af bankens produkter i forhold til markedet og gennemføres i henhold til bankens almindelige forretningsbetingelser.
De nye rentesatser træder i kraft fra den 4. august 2025 for både privat- og erhvervskunder.