Totalkredit er Bedst i Test på realkreditlån

Forbrugerrådet Tænk har testet prisen på realkreditlån. Totalkredit er billigst i langt de fleste lånesituationer og tildeles derfor Bedst i Test-stemplet som suveræn testvinder.
Der kan være mange penge at spare ved at vælge det rigtige realkreditlån, og nu viser en test fra Forbrugerrådet Tænk, hvor du finder de billigste lån. Forbrugerrådet Tænk har testet en række forskellige lånesituationer i fire realkreditinstitutter i Danmark, og konklusionen er klar: Totalkredit er suveræn testvinder og tildeles ”Bedst i Test”.
Billigst i 37 ud af 50 lånesituationer
Forbrugerrådet Tænk har undersøgt de årlige løbende omkostninger på lån med fast rente, F5-lån, F3-lån, F1-lån og kort rente. De har testet priserne både med og uden afdrag og forskellige belåningsgrad. Totalkredit er billigst i 37 ud af 50 lånesituationer og har næstlavest priser i de sidste 13. Totalkredit får derfor som det eneste realkreditinstitut bedømmelsen "Bedst i Test".
Forbrugerrådet Tænks bedømmelse af Totalkredit
”Vi tildeler et Bedst i Test til Totalkredit, der som det eneste selskab får bedømmelsen ’God’. Totalkredit er billigst i 37 ud af 50 lånesituationer, hvor de konkurrerer, og har næstlaveste priser i de sidste 3. Totalkredit tilbyder ikke længere nye F1-lån, men i alle andre typer af lån er de konsekvent billigst. Bemærk at Totalkredits priser er beregnet inklusive KundeKroner, som er en rabat på 0,25%, og denne rabat er fastlagt frem til og med d. 31/12-2028.”
Prisforskel på flere tusinde kroner
Testen viser, at forskellen mellem det dyreste og billigste realkreditlån er over 7.000 kroner i en af de lånesituationer, Forbrugerrådet Tænk har testet. Der kan derfor være penge at spare på at vælge det rigtige realkreditinstitut.
Prøv beregner, og se, hvad et lån vil koste dig her.
Foreningsejerskab gør det billigere for dig at være kunde
KundeKroner er med til at gøre lånene fra Totalkredit billige. KundeKroner er en rabat på bidragsbetalingen og gælder foreløbig til og med 2028. KundeKroner er en ud af flere fordele, du kan få, fordi Spar Nord er ejet af en forening af kunder - Forenet Kredit. Foreningsejerskabet gør det muligt at dele fremgangen med kunderne, når det går godt. Foreningsejerskab betaler sig med andre ord. Du kan læse mere om ForeningsFordele her.