- Nyheder
- Spar Nord og Nykredit: Vi rykker tættere sammen
Spar Nord og Nykredit: Vi rykker tættere sammen

Måske har du hørt, at vi i Nykredit og Spar Nord fortsat er i gang med at lægge vores to banker sammen, så vi både nu og efter fusionen primo april er synligt til stede over hele landet med god rådgivning – tæt på dig.
Vi rykker fortsat tættere sammen i Spar Nord og Nykredit. Nogle steder er det faktisk allerede sket – måske gælder det også i din by? Og i den kommende tid får stadigt flere af vores lokale banker både Spar Nord- og Nykredit-logo på facaden.
Uanset hvad, så kan du være sikker på, at du får direkte besked, hvis din lokale bank får ny adresse. Eller hvis der sker andre ting, som er relevante for dig.
Hold øje med din netbank i den kommende tid
Til foråret sker selve fusionen af vores to banker. Det betyder bl.a., at vores systemer skal lægges sammen, og det kan i perioder få betydning for dig. Det får du naturligvis besked om, inden det bliver aktuelt.
Særlig information til dig
I efteråret 2025 fik du i e-Boks eller i din postkasse et brev fra os med detaljeret information om, hvad sammenlægningen af Spar Nord og Nykredit betyder for dit kundeforhold – fx i forhold til vilkår og renter.
Informationen indeholdt ændringer, der gælder fra april i år, hvor både den juridiske fusion og sammenlægningen af tekniske systemer finder sted. Til den tid bliver du og alle øvrige Spar Nord-kunder omfattet af Nykredits vilkår, og for langt de fleste kunder er det en fordel. I får nemlig adgang til de samme attraktive produkter og fordele, som Nykredit-kunder allerede har adgang til i dag.
Vi ser frem til at se dig i din lokale bank. Du er altid velkommen!
Ofte stillede spørgsmål
Beholder jeg min rådgiver?
Ja, det gør du som udgangspunkt – og du hører naturligvis fra os, hvis noget ændrer sig.
Hvad sker der med min lokale bank?
I de fleste byer, hvor både Spar Nord og Nykredit er til stede, rykker vi sammen under ét tag. Nogle steder er det allerede sket. De steder, hvor vi rykker sammen, får vi både Spar Nord- og Nykredit-logo på facaden – og du får naturligvis besked, hvis din lokale bank får ny adresse.