Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Kundeforhold i øjenhøjde: Rikke og Rasmus byggede nyt med Spar Nord som fast støtte

9634 Hjørring · Nyhedsrummet · Rikke og Rasmus.png

Hos Spar Nord vægtes det nære kundeforhold højt – og samarbejdet med Rikke og Rasmus er et stærkt eksempel på, hvordan tillid og tæt dialog skaber værdi.

Rikke Maria Kjeldsen og Rasmus Bundgaard Jørgensen har for nylig gennemført et nybyggeri, hvor de i høj grad selv har styret hele processen. Fra de første idéer og økonomiske overvejelser til valg af materialer og koordinering med håndværkere.

Undervejs har de haft stor glæde af Jan Poulsen som deres faste kunderådgiver i Spar Nord Hjørring. Parret fremhæver især det tætte samarbejde og Jans evne til at være tilgængelig, også i de små, men vigtige øjeblikke.

- Vi har oplevet Spar Nord som en rigtig god samarbejdspartner. Jan har været til stede og engageret gennem hele forløbet, og det betød meget, at han tog sig tid til at sikre, at vi ikke manglede noget, inden han gik på sommerferie. Det siger lidt om den personlige service, vi har oplevet hele vejen igennem, fortæller Rikke Maria Kjeldsen.

Det tætte og tillidsfulde samarbejde har været vigtigt for parret, som netop har ønsket en rådgiver, der både kunne give plads og samtidig være klar med støtte og rådgivning, når der var behov for det.

Kunderådgiver Jan Poulsen har oplevet samarbejdet som både inspirerende og meningsfuldt. Han fremhæver især parrets evne til at tage ansvar, deres grundige forberedelse og deres løbende inddragelse af ham som sparringspartner, når behovet opstod.

- Det har virkelig været en fornøjelse at arbejde sammen med Rikke og Rasmus. De har været utroligt velforberedte og engagerede i hele byggeprocessen. Min rolle har i høj grad været at bidrage med økonomisk overblik og konkret sparring, eksempelvis omkring finansiering og prioritering undervejs, fortæller Jan Poulsen og runder af med:

- Når kunderne selv tager ansvar på den måde, bliver rådgivningen både effektiv og værdiskabende, og det er præcis den slags samarbejde, vi sætter stor pris på i Spar Nord.

Nybyggeriet er endvidere ikke kun et bevis på parrets handlekraft og planlægningsevner – men også på, hvordan man som kunde kan få præcis den type rådgivning, man har brug for, når det passer ind i ens egen måde at arbejde på.

- Vi har hele tiden følt os i gode hænder, og det har gjort en stor forskel. Det har givet os ro til at træffe de rigtige beslutninger under hele processen – både praktisk og økonomisk, afslutter Rikke Maria Kjeldsen.

Skal Spar Nord Hjørring også hjælpe dig med dit nybyggeri eller et andet projekt?

Kontakt kunderådgiver Jan Poulsen på telefon 9623 0679 eller mail jap@sparnord.dk, og oplev selv hvordan personlig rådgivning føles.

Publiceret d.
10. juli 2025