Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Anne Marie Adamsen fejrer 40-års jubilæum i Spar Nord Hjørring

9824 Hjørring · Nyhedsrummet · Anne Marie Adamsen.png

Den 1. august 2025 kan kundemedarbejder Anne Marie Adamsen fejre sit 40-års jubilæum i Spar Nord Hjørring – en bedrift, der vidner om både dedikation og faglighed gennem fire årtier.

Anne Marie Adamsen blev ansat i Spar Nord i 1985 og har siden da haft sin daglige gang i lokalbanken i Hjørring. Gennem årene har hun løftet en bred vifte af opgaver og har opbygget en omfattende erfaring, som hun hver dag bringer i spil i sit arbejde med kunder og kolleger.

Hun er kendt for sin hjælpsomhed, sit store overblik og sin grundighed i alle arbejdsopgaver. Hos både kolleger og kunder nyder Anne Marie stor respekt for sin stabile og dedikerede tilgang, sit smittende humør og sin evne til at bevare roen – også når der er travlt.

I afdelingen er Anne Marie en afholdt kollega, som med sin lange erfaring og rolige væsen er en vigtig del af det daglige fællesskab og samarbejde.

Jubilæet markeres internt i banken blandt kollegerne i Hjørring.

Hele Spar Nord ønsker Anne Marie et stort tillykke med det flotte jubilæum.

Publiceret d.
10. juli 2025