- Nyheder
- Familien Seker har bygget nyt med Spar Nord Kongelundsvej
Familien Seker har bygget nyt med Spar Nord Kongelundsvej
Familien Seker har bygget nyt med Spar Nord Kongelundsvej
Fra start til slut har Spar Nord været med som sparrings- og rådgivningspartner i familien Sekers nybyggerprojekt. Ifølge Döndü Seker har deres privatrådgiver Helle Borup Christiansen kunnet give personlig og troværdig rådgivning gennem både Coronakrise, rentestigninger og til sidst en omlægning af deres lån, som sparede familien for en stor del af deres restgæld.
Adressen er den samme, men alt andet på grunden i Kastrup har ændret sig markant det sidste halvandet års tid. Familien på fire kunne med tre piger under samme tag ikke længere klare sig med kun et badeværelse, og besluttede sig efter grundig overvejelse for at rive ned og bygge nyt. Derfor gik de i gang med at lede efter en bank, som kunne hjælpe dem videre i projektet.
- Vi tog kontakt til flere banker, men endte med Spar Nord, da vi følte, de kunne give os den bedste service. Vores rådgiver Helle var rigtig god til at rådgive os hele vejen igennem, også med ting som ikke havde noget med banklånet at gøre, fortæller Döndü Seker.
Rådgivning hele vejen rundt
Et nybyggerprojekt byder ofte på mange uforudsete ting, man ikke kan planlægge sig ud af – og her var familien Sekers byggeprojekt ingen undtagelse.
- Imens vi byggede, havde vi rigtig god kontakt med vores rådgiver. Der var en del aktivitet på rentemarkedet, så det var rart at have en tæt dialog med Helle, så vi vidste, hvad rentestigningen kom til at betyde for os, fortæller Döndü.
Familien fik ikke kun hjælp med ting, som havde med lån og rente at gøre. Undervejs opdagede de nemlig, at de havde mistet et vigtigt dokument, som var altafgørende for at kunne komme videre i processen.
- Der var et pantebrev i vores gamle hus, som vi havde betalt ud for mange år siden. Men vi kunne simpelthen ikke finde papiret, da det var fra før alting blev digitaliseret. Her fik vi rigtig god hjælp fra Helle, som kunne henvise os til en advokat, som kunne hjælpe os med at få det hele på plads.
Også under Coronakrisen, hvor det var svært at holde fysiske møder, havde familien alligevel en følelse af at have banken tæt på.
- Under hele Coronaperioden følte vi stadig, at vi var i tæt personlig dialog med Helle og banken. Hun var rigtig god til at skrive eller ringe til os, så vi fik alt den support, vi havde brug for. Det betød rigtig meget for os, fortæller hun.
Hurtig, personlig og lokal rådgivning
For Döndü og familien betyder det rigtig meget, at banken er hurtig til at vende tilbage på deres henvendelser, men alligevel formår at tilbyde personlig og nærværende rådgivning hver gang.
- I modsætning til vores tidligere bank har vi i Spar Nord fået en fast rådgiver, hvilket også gør, at man får en tættere relation og personlig betjening. Derfor stoler vi også mere på den rådgivning, vi får. Vi kan altid ringe eller skrive til banken, og hvis ikke Helle lige er der, er hendes kollegaer også rigtig gode til at hjælpe med at svare på vores spørgsmål, fortæller hun.
Selvom huset nu står færdigt, er kontakten med Spar Nord Kongelundsvej stadig nærværende.
- For nyligt fik vi omlagt vores lån og fik også her rigtig god service og rådgivning fra Spar Nord. De har været rigtig hurtige til at lave beregninger, som de sendte til mig gennem netbanken, så vi hurtigt kunne tage en beslutning. Vi fik med hjælp fra banken konverteret fra et 1% lån til et 4% lån. Faktisk fik vi reduceret vores restgæld med en hel del, siger Döndü afslutningsvist.
Skal Spar Nord Kongelundsvej også gøre dine nybyggerdrømme til virkelighed?
Tag fat i privatrådgiver Helle Borup Christiansen på telefon 9616 1835 eller e-mail hbc@sparnord.dk, og oplev selv hvordan personlig rådgivning føles.