Margrethe Vestager forside

Magt. Mod. Menneske. En aften med Margrethe Vestager

Vi samlede 125 Spar Nord Private Banking+ kunder i Aalborg til en samtale, der rammer lige ind i tidsånden – og helt ind i hjertet ❤️

Margrethe Vestager leverede et foredrag, der var både skarpt, modigt og dybt menneskeligt. Efter mere end ti år i magtens maskinrum møder hun stadig verden i øjenhøjde – med humor, indsigt og en imponerende intellektuel generøsitet.

Magt og mod i 2025

Vi befinder os i en tid, hvor den regelbaserede verdensorden er udfordret – og hvor relationer, tillid og robusthed vejer tungere end nogensinde.
Margrethe delte sine perspektiver på:

  • at vi som borgere og samfund er blevet mere villige til at betale mere for at reducere risiko

  • at EU skal passe på ikke at blive for selvtilfreds – og forblive i kontakt med resten af verden

  • at kriser driver handling, mens gode tider får os til at sænke skuldrene

  • at relationer er under pres, når børn får AI-venner, og vi taler mere med maskiner end med mennesker

 

Mennesket bag magten

Her blev samtalen helt særlig. Margrethe delte åbent om:

  • sin nye rolle på Oxford, hvor hun sparrer med unge talenter om ordentlig regeringsledelse

  • hvorfor hun holder fast i kjoler, kant og personlig stil – og bevidst fravælger EU-habitten

  • sin far, præsten, og hans læring om værdien af mangfoldighed og møder mellem mennesker, der ikke ligner hinanden

  • sit helt almindelige liv på Amager – med bus, metro og kram i Netto

  • og selvfølgelig: elefanterne 🐘

 

Margrethe har strikket over 200 elefanter, der gives til mennesker, som skal opmuntres eller fejres. Elefanten – flokkens dyr, ledet af hunner, venlig og med stærk hukommelse – er blevet et symbol for hende.

 Aftenens lille smil opstod, da vi opdagede, at vi tre kvinder på scenen alle er medlemmer af Roccamores Shoelovers Club 👠
Margrethe i sine “Margrethe Boot”, Julie i sine “Julie Gold” – og jeg i mine “Daya”.

 

Et publikum, der var med hele vejen

Julie Lindegaard styrede samtalen med præcision og nærvær, og vores kunder bød ind med skarpe spørgsmål. Det største lød:
“Kommer du tilbage til dansk politik?”
Hertil svarede Margrethe: “Man skal aldrig brænde broer bag sig.”

 Hun efterlod os med en række budskaber, vi kan omsætte direkte i vores hverdag – både som mennesker og som den foreningsejede relationsbank, som Spar Nord og Nykredit nu udvikler sammen.

 Tak til alle jer, der gjorde aftenen så stærk. Og tak til Margrethe for at minde os om, at magt kræver ansvar, mod kræver valg – og mennesker kræver hinanden.