Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Spar Nord Randers støtter fællesskabet som hovedsponsor for Våres festival 2025

9711 Randers · Nyhedsrummet · Våres Festival.png

Når Randers Festuge løber af stablen i august, er Spar Nord Randers med helt i front som én af hovedsponsorerne bag Våres festival 2025.

Randers er hjemsted for flere festivaler, men den mest markante og alsidige er Randers Festuge. I forbindelse med den festlige uge finder Våres Festival sted den 16. august fra kl. 10.00 til 15.00 på Kirketorvet.

Våres Festival er en festivaldag, der hylder fællesskab, forskellighed og lokalt engagement i hjertet af Randers. Dette års arrangement byder på et spændende program med talks, musik, fællesspisning og underholdning. Alt sammen med gratis adgang for byens borgere.

Festivalen er skabt gennem et samarbejde mellem Randers Kommune, Randers Handelsråd og en række lokale virksomheder, heriblandt Spar Nord Randers.

- Som lokalbank vil vi gerne støtte initiativer, der samler mennesker og styrker fællesskabet i Randers. Våres Festival er et godt eksempel på, hvordan kultur og samvær kan skabe værdi og trivsel i byen – noget vi i Spar Nord Randers ser som en vigtig del af vores lokalsamfund, udtaler John G. Nielsen, direktør i Spar Nord Randers.

Programmet for festivaldagen spænder bredt, og arrangørerne ser frem til at byde alle gæster velkommen til en dag fyldt med gode oplevelser.

Publiceret d.
24. juni 2025