Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
- Nyheder
- Spar Nord Holbæk på jagt efter havfald
Spar Nord Holbæk på jagt efter havfald
At komme havfald til livs kan både være en lang og sej kamp. Som et led i Spar Nords arbejde med bæredygtighed var bankens afdeling i Holbæk ude og samle havfald i Holbæk og omegn sammen med lokale børn.

De fleste sætter pris på rent badevand og en ren strand, men flere og flere steder er man selv nødt til at tage affære. Hver eneste dag ophobes der nemlig nye flasker, dåser, nylon og plastik i havet og på strandene, og det har konsekvenser for både menneskene, dyrene og miljøet.
Hvert år laver Spar Nord derfor på tværs af deres afdelinger i hele landet en havfaldsaktion, hvor medarbejderne er ude og samle affald ved havet og andre vandområder. I Spar Nord Holbæk har de naturligvis også valgt at støtte op om den gode sags tjeneste og har aktiveret både skoleklasser og børnehaver i lokalområdet, som hjalp med indsamlingen i løbet af uge 43. Sammen kan vi gøre en stor forskel, og jo flere vi er, desto større forskel kan vi gøre, fortæller Petter Schøndorff, direktør i Spar Nord Holbæk, og fortsætter:
- Som bank engagerer vi os i alle dele af livet i lokalområdet, også i fritidslivet og naturen. Derfor er det også naturligt for os at værne om vores fælles havmiljø og passe på naturen og livet i havet.
- Ligesom vi sorterer affald, vælger energirigtige løsninger og generelt tænker mere og mere bæredygtigt, så er det også vigtigt, at vi værner om vores fælles havmiljø og passer på naturen og livet i havet og andre vandområder. Den opgave vil vi rigtig gerne være med til at løfte. Derfor har vi i uge 43 samlet havfald ind i Holbæk, Kirke Hyllinge, Hvalsø, Gislinge og Vipperød med god hjælp fra lokale børn. Det har været en stor succes, og det er skønt, at vi på denne måde har kunnet mødes om at gøre noget godt for miljøet i vores lokalområde, samtidig med at vi har nydt naturen, fællesskabet og den friske luft, tilføjer han.
De deltagende børn fra lokale skoleklasser og børnehaver fik økologisk juice og et udskåret græskar i anledning af halloween som tak for deres indsats.
Sammen med Spar Nord Fonden har banken siden 2017 doneret i omegnen af 2.000.000 kroner til Søværnets kampagne, Havmiljøvogterne, der sætter fokus på mindre havfald i og omkring havene. Denne landsdækkende havfaldsaktion skal således være med til at bringe budskabet videre ud i samfundet og aktivere endnu flere til at tage del i at nedbringe havfaldet rundt om i landet.