Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- 1. kvartal 2025: Donationer for i alt 223.750 kr. til lokale foreninger i Holbæk
1. kvartal 2025: Donationer for i alt 223.750 kr. til lokale foreninger i Holbæk
1. kvartal 2025: Donationer for i alt 223.750 kr. til lokale foreninger i Holbæk

I løbet af første kvartal 2025 har Spar Nord Fonden uddelt donationer på i alt 223.750 kroner til flere forskellige foreninger og initiativer i Holbæk Kommune.
Spar Nord Fonden arbejder målrettet for at styrke de lokale fællesskaber og bidrage til udviklingen af kulturelle, sportslige og frivillige projekter i hele landet.
Gennem donationer, som overrækkes af Spar Nord Holbæk, til en bred vifte af initiativer – fra kulturaktiviteter og idræt til frivillighed – skaber fonden rammer, hvor mennesker kan mødes, trives og udvikle sig i fællesskab.
Tirsdag den 6. maj kunne Spar Nord Holbæk invitere donationsmodtagerne fra første kvartal forbi til bobler og kage. Her var fokus netop på fællesskab, lokalt engagement og ønsket om at give tilbage til de samfund, Spar Nord er en del af.
- Vi er meget stolte over, at vi sammen med Spar Nord Fonden kan støtte en bred vifte af foreninger og initiativer, som hver især styrker fællesskab, kultur og sundhed i vores lokalsamfund. Det betyder meget for os at bidrage positivt dér, hvor vores kunder og samarbejdspartnere har deres hverdag, udtaler Flemming Rumler, direktør for Spar Nord Holbæk.
Der er i løbet af første kvartal 2025 doneret til følgende lokale foreninger:
- SKVULP Festival
- Kalundborg Amatør Teater
- Turlandet Tuse Næs
- Sjællands Småbådsfiskeklub
- Ejby Bylaug
- Røde Kors Holbæk
- Folkemøde Kalundborg i Høng
- Hvalsø Bio
Med de mange donationer håber Spar Nord Holbæk på at bidrage til en positiv udvikling i lokalområdet. Støtten giver foreninger og frivillige kræfter mulighed for at realisere projekter, som gør en forskel for både børn, unge og ældre.