Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Mette Andersen fejrer 40-års jubilæum i Spar Nord Hirtshals

9862 Hirtshals · Nyhedsrummet · Mette Andersen.png

Den 1. september 2025 markerer en betydningsfuld og velfortjent milepæl, når kundemedarbejder Mette Andersen kan fejre 40-års jubilæum i Spar Nord.

Mette begyndte sin karriere i Spar Nord Hirtshals som helt ung og har – med undtagelse af en årrække i Hjørring – haft sin daglige gang i Hirtshals-afdelingen gennem hele arbejdslivet. I løbet af fire årtier har hun arbejdet med både privat- og erhvervskunder, inkasso og foreningskunder, og har desuden varetaget flere tillidsposter, herunder rollen som tillidsrepræsentant.

I dag arbejder Mette primært med privatkunder og foreningskunder og varetager desuden sin bestyrelsespost i Hirtshals og Omegns Gavefond.

Hun er en højt værdsat kollega og medarbejder, der med sit smittende humør, store faglighed og nærvær har sat et tydeligt aftryk på både arbejdspladsen og kundernes oplevelse. Mette har opbygget stærke relationer og bidraget væsentligt til den service og tryghed, som kunderne forbinder med Spar Nord Hirtshals.

– Det har altid motiveret mig at kunne gøre en forskel for vores kunder og være en del af et sted, hvor fællesskab og samarbejde betyder noget. Jeg sætter stor pris på friheden i jobbet og de mange relationer, jeg har fået gennem årene, fortæller Mette Andersen.

Jubilæet markeres internt med en fejring blandt kollegerne i Hirtshals-afdelingen.

– Mette er en utrolig værdifuld del af vores team. Hun møder både kunder og kolleger med nærvær, faglighed og godt humør. 40 år i banken er en imponerende milepæl, og vi er meget taknemmelige for hendes indsats, udtaler Kim Guldborg Bærentsen, afdelingsdirektør i Spar Nord Hirtshals.

Hele Spar Nord sender et stort og hjerteligt tillykke til Mette med jubilæet – og en varm tak for 40 års trofast og engageret indsats.

Publiceret d.
19. august 2025