Pressemeddelelsen fra ECB, der kom tre kvarter før pressemødet, viste ellers uforandret rente og retorik i forhold til den pressemeddelelse, der blev sendt ud i december. Men på det efterfølgende pressemøde var Christine Lagarde noget mere ”høgeagtig” i sin retorik end forventet. Den store forskel på situationen i december og nu er, at der i mellemtiden er kommet overraskende høje inflationsmålinger i både december og januar. Tal, der åbner op for en stor usikkerhed omkring den fremtidige prisudvikling.

På pressemødet gav Lagarde bl.a. udtryk for en større usikkerhed omkring inflationen – primært drevet af stigende energipriser - end det, der kunne læses ud af pressemeddelelsen. Hun rettede derefter fokus på marts-mødet, hvor der vil være nye staff-projections, hvilket kraftigt indikerer, at der vil komme en opjustering af inflationsforventningerne. Det vil ifølge Lagarde bringe centralbanken tættere på inflationsmålet på 2 pct.

At det potentielt kan blive vekslet til en renteforhøjelse allerede i år, blev for alvor åbenbaret, da Lagarde efterfølgende blev spurgt, om hun fortsat vil afvise renteforhøjelser i 2022. Hertil svarede hun, at det afhang af de makroøkonomiske omstændigheder, og om de havde ændret sig. Underforstået, at man er kommet tættere på at nå inflationsmålsætningen og dermed tættere på at starte en normalisering af pengepolitikken, der ikke kun involverer nedbringelsen af obligationsopkøb, men også en normalisering af de pengepolitiske renter.

Europæisk renteforhøjelse i 2022

Det næste spørgsmål bliver naturligt, hvornår man tidligst kan forestille sig en renteforhøjelse. I relation hertil sagde Lagarde, at ECB vil være ”faithfull to their sequence”. Altså vil de være tro mod den tidligere annoncerede rækkefølge i normaliseringen af pengepolitikken, der i første led omhandler en afslutning af QE-programmerne og først i andet led omhandler en forhøjelse af renterne. Med den nuværende guidance på QE er det umiddelbart svært at se det ske før efter 3. kvartal, og det er derfor umiddelbart svært at se en renteforhøjelse før 4. kvartal 2022.

Markedet ”priser” dog en stigning i den pengepolitiske rente på 0,50 pct. point ind allerede inden udgangen af 2022, hvilket kan ske enten som 5 renteforhøjelser á 0,1 pct. point eller to renteforhøjelser á 0,25 pct. point. Det vil bringe den pengepolitiske rente fra -0,50 pct. til 0,0 pct. inden udgangen af 2022.

I relation til ovennævnte ”sequencing” vil det dog kræve en rimelig voldsom ”rekalibrering” af pengepolitikken på rentemødet den 10. marts, der vil indebære en total udfasning af både PEPP-programmet OG APP-programmet inden udgangen af sommeren, hvis de skal nå at hæve renten med 0,50 pct. point. Vi ændrer på den baggrund vores forventninger og ser nu en renteforhøjelse på 0,25 pct. point på december-mødet og en yderligere på marts-mødet i 2023. Det vil bringe renten tilbage i positivt territorium, hvorfra ECB kan fortsætte en mere ”normal” normalisering.

Laveste arbejdsløshed i 13 år

På aktivitetssiden så vi bekræftelse på de gode industridata, som målt på PMI-indeks ligger mellem 55 og 60 indikerer ”pæn” økonomisk fremgang i de fire største europæiske lande. Service-tallene er noget mere spredte i intervallet 50 til 55 - hældende mest ned i retning af 50 - men det forhindrede ikke den europæiske arbejdsløshed fra at falde til 7 pct. Det laveste niveau i den periode vi har data fra – og under bunden på 7,3 pct. der blev ramt i 2007.

En udvikling, som vi i øvrigt kan nikke genkendende til i Danmark, hvor data i sidste uge viste et fald i arbejdsløsheden i december fra 2,8 pct. til 2,5 pct. Det var i faktisk antal et fald på 9.400 til 70.900. Det laveste niveau siden september 2008 og 0,1 pct. point fra bunden på 2,4 pct. i maj 2008.

Generelt pres opad på renterne

Ovenpå en hektisk uge, som fredag eftermiddag blev rundet af med offentliggørelsen af en markant bedre amerikanske beskæftigelsesrapport end ventet, står vi overfor en lidt mere stille uge. Hovedfokus bliver på torsdagens amerikanske inflationstal, der forventes at stige til det højeste niveau siden 1982 og dermed lægge yderligere pres på den amerikanske centralbank op til rentemødet den 16. marts. Alle øjne er rettet mod inflationen, hvor ikke meget taler for lavere renter – og meget tyder på, at vi også i Europa/Danmark er gået ind i en periode, hvor der sker en normalisering af renterne tilbage til niveauer, som vi sidst så i tiden efter finanskrisen.