Coronakrisens tabere og vindere:
Så meget har husejerne tjent og tabt siden pandemiens start

Danmark lukker ned. Sådan lød det i marts måned 2020, hvor meget blev vendt op og ned. Det gjaldt ikke mindst for boligmarkedet, hvor boligpriserne – efter mange stabile måneder – gradvist begyndte at stige fra maj måned samme år. Det har resulteret i væsentlige ændringer på boligmarkedet, men hvilke husejere er egentlig coronakrisens helt store vindere, og hvem kan se tilbage på en periode med faldende huspriser? Det har Spar Nord undersøgt med en ny analyse, som bygger på aktuelle tal fra Boligsiden.

Her ses det, at landets husejere siden begyndelsen af 2020 i gennemsnit har tjent 86 kroner om dagen for hver million kroner, deres villa eller rækkehus var værd på daværende tidspunkt. Huspriserne er nemlig i gennemsnit steget med 10,4 procent, hvis man sammenholder priserne i januar til og med april i 2020 – lige før priserne for alvor begyndte at stige – med samme periode i 2023. Men det er langt fra samme tendens, man ser i alle landets 98 kommuner, hvor nogle kan glæde sig mere end andre.

Det gælder især Bornholms Kommune, hvor huspriserne er steget med hele 24,4 procent siden 2020. Det betyder, at et gennemsnitligt hus i Bornholms Kommune købt i 2020 dagligt har indbragt ejeren 200 kroner for hver million af husets daværende værdi. Samme tendens ses i Helsingør, Furesø og Fredensborg Kommune, som er de kommuner, hvor husejerne næstefter Bornholms Kommune har tjent flest penge. Her har husejerne i gennemsnit tjent henholdsvis 198 kroner, 190 kroner og 185 kroner om dagen for hver million, de havde stående i murstenene i 2020.

- Generelt set er det kun en del af prisstigningerne under corona, der indtil videre er korrigeret. Boligmarkedet steg omkring 20 procent under corona og ligger fortsat 10 procent over. Det vil sige, at omkring halvdelen af stigningerne i gennemsnit er taget tilbage, hvilket nok primært skyldes de kraftigt stigende renter, siger cheføkonom i Spar Nord Jens Nyholm og fortsætter:

- En del af forklaringen på Bornholms placering i toppen kan være den nærmest euforiske stemning, der har været omkring sommerhuse under corona, mens coronakrisen formentlig også har fået nogle til at foretage omprioriteringer i deres liv, hvor blandt andet fjernarbejdspladser er blevet mere bredt accepteret og teknologisk muligt. Udover Bornholm er det desuden ikke overraskende en række sjællandske og især nordsjællandske kommuner, der har høstet en stor del af frugten under corona. Det er et område, hvor det i mange år har været populært at bo især blandt den mere velhavende del af befolkningen, og det har tydeligvis ikke ændret sig i løbet af coronaårene.

Anderledes ser det ud i den anden ende af skalaen, hvor man finder de kommuner, som har tabt flest penge dagligt, siden coronaens indtog. Her placerer Morsø og Vesthimmerlands Kommune sig nederst på listen med faldende huspriser på hele 14,1 procent og 8,7 procent. Det svarer til, at det hver dag har kostet husejerne henholdsvis 116 og 72 kroner at være husejere i kommunen for hver million kroner hus, de har ejet.

- Den negative tendens ses især i en række nordjyske kommuner, hvor Morsø Kommunes ejere for eksempel i gennemsnit har mistet 140.866 kroner for hver million, de har købt hus for, mens Vesthimmerland tilsvarende har mistet 86.962 kroner, forklarer Jens Nyholm og fortsætter:

- Det skyldes formentlig, at de i højere grad har været ramt af stigende renter, kommunale besparelser (for eksempel skolelukninger), butiksdød og generelt søgning mod de større byer eller mere attraktive forstadsbyer, hvor man ofte finder bedre jobmuligheder, uddannelsestilbud, fritidsaktiviteter og lignende. Samtidig er det især erhvervsservicebranchen, der tilbyder beskæftigelse, og den findes der væsentligt mindre af, når man kommer væk fra de større byer.

Jens Nyholm tilføjer afslutningsvist, at boligmarkedets udvikling fremadrettet nu afhænger af, om renten har nået toppen:

- Mit umiddelbare bud vil være, at vi er tæt på at have nået toppen. Derfor vil vi formentlig også opleve en stabilisering af økonomien i år og en ny afdæmpet fremgang i 2024, 2025 og 2026. Samtidig ligger beskæftigelsen nok også omkring en top, og en lidt svagere beskæftigelse kan formentlig godt sætte sig som en fortsat afdæmpet udvikling i boligmarkedet en tid endnu, slutter han.

Tabel: Her har husejerne tjent mest siden 2020

Tabel: Her har husejerne tabt mest siden 2020

Graf: Prisudvikling for hele landet opgivet i kvadratmeterpris

Om analysen:
Beregningerne er udarbejdet på baggrund af Boligsidens tal for prisudvikling ved realiserede hushandler i perioden januar til og med april 2020 (perioden, før priserne begyndte at stige) med samme periode i 2023. Den daglige indtjening er beregnet ved køb af hus til en million kroner i 2020. 

Følgende kommuner indgår ikke i analysen, da der ikke er sket tilstrækkeligt mange handler i perioderne til at beregne en gennemsnitlig prisudvikling: Samsø, Læsø, Fanø, Ærø, Frederiksberg, Dragør og Vallensbæk.