Gå til hovedindhold

7 gode råd til dig, der overvejer forældrekøb

5 · Topfoto 4

Når du køber en ekstra bolig for at hjælpe børnene med en bolig under studietiden, er der særlige forhold, som du skal være opmærksom på. Her har vi samlet en række tips til dig, der går med tanker om forældrekøb.

Dit barn får et ordentligt sted at bo til en fornuftig husleje, og du kan opnå skattemæssige fordele til dig selv. Der er flere fordele ved at købe en ekstra bolig for at leje den ud dit barn under studietiden. Inden du udnytter friværdien til et forældrekøb, er der dog flere ting, du gør klogt i at overveje. Det kan nemlig ende med at koste dig dyrt, hvis du ikke er ordentligt forberedt. Her får du et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, inden du kaster dig ud på forældrekøbsmarkedet.

1. Snak med din rådgiver

Tag din rådgiver med på råd, hvis du overvejer at købe en bolig til dit barn. Også før du har fundet boligen. På den måde kan vi sammen finde den løsning, der passer bedst til dig og dit barn, og du kan få overblik over, hvad købet kommer til at betyde for dit økonomiske råderum. Du kan låne til en forældrekøbsbolig på helt almindelige vilkår, men det kan også være, du har friværdi eller en opsparing, som du vil bruge.

2. Undersøg, om du må leje boligen ud

Inden du kaster din kærlighed på en bestemt bolig, er det en god idé først at tjekke ejerforeningens vedtægter, så du er sikker på, at du må leje boligen ud. Hvis der står noget, som begrænser din ret til at udleje, så skal det respekteres. Af vedtægterne vil det også fremgå, hvis boligen maksimalt må have et bestemt antal beboere, og om der er regler for fremleje af et værelse eller korttidsudlejning, fx via Airbnb. Hvis ikke der står noget om udlejning i vedtægterne, så er det tilladt at udleje.

3. Lav en lejekontrakt

Når du lejer din bolig ud, skal du lave en lejekontrakt. Også selvom det er dit barn, der skal bo i lejligheden. Bestyrelsen i ejerforeningen vil sikkert bede om at se en kopi af lejekontrakten, og hvis der skal søges om boligstøtte, skal dit barn uploade en underskrevet lejekontrakt på kommunens hjemmeside.
Søg om boligstøtte på borger.dk 

En række bestemmelser i lejeloven kan ikke fraviges. Derfor bliver de fleste lejekontrakter lavet ud fra samme udgangspunkt, og det er nemt at finde en standard lejekontrakt på nettet, som du selv kan udfylde.

6. Få hjælp af en revisor

Der kan være flere skattemæssige fordele ved at foretage et forældrekøb afhængig af den ordning, du vælger. Tal med en revisor om mulighederne, så I sammen kan finde den løsning, der er mest fordelagtig for dig.

5. Undersøg, om dit barn kan få boligstøtte

Når dit barn lejer din bolig af dig, betyder det, at dit barn har mulighed for at søge om boligstøtte. Det er en skattefri støtte fra det offentlige, der kan udbetales til alle, som bor til leje, og som opfylder visse betingelser. Om dit barn kan modtage boligstøtte afhænger bl.a. af huslejens størrelse, antallet af kvadratmeter i boligen samt indkomsten og formuen for alle, der bor i boligen. Læs mere om reglerne for boligstøtte på borger.dk.

6. Få hjælp af en revisor

Der kan være flere skattemæssige fordele ved at foretage et forældrekøb afhængig af den ordning, du vælger. Tal med en revisor om mulighederne, så I sammen kan finde den løsning, der er mest fordelagtig for dig.

7. Når boligen skal sælges

Når du på et senere tidspunkt vil sælge boligen, skal du være opmærksom på, at du bliver beskattet af en eventuel fortjeneste, hvis den er steget i værdi. Det skyldes, at du ikke selv har boet i boligen. 

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Bolighed 🏡

Noget for dig?

Tag en uforpligtende snak  med os. Hvad end du lige har startet processen eller er startet for længst, så er vores rådgivere klar til at hjælpe dig. Hos os er de gode råd gratis.

Publiceret d.
22. juni 2021

Skal vi hjælpe med forældrekøb?

Kontakt os helt uforpligtende, så vender vi tilbage hurtigst muligt. Vi er her for at rådgive.