Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

40-års jubilæum: Helle Mølgaard fejres for fire årtiers dedikation og drive

9555 Frederikshavn · Nyhedsrummet · Helle Mølgaard.png

Den 1. juli 2025 markerer en ganske særlig milepæl hos Spar Nord Frederikshavn, når souschef Helle Mølgaard kan fejre 40-års jubilæum i banken.

Helle Mølgaard startede sin karriere som elev i Sparekassen Sæby, da hun var 18 år – og lige siden hun trådte ind ad døren som medarbejder i Spar Nord Frederikshavn i 1992, har hun været en uundværlig del af hele byens bank.

I løbet af fire årtier har Helle med sit engagement, sin professionalisme og sit gode humør været en fast støtte for både kunder og kolleger. Hun har gennem årene opbygget stærke relationer og været med til at præge den kultur og det fællesskab, der kendetegner lokalbanken i dag.

- Jeg sætter enormt stor pris på Spar Nord som arbejdsplads og friheden til at tilrettelægge min egen hverdag samt muligheden for at yde en personlig og nærværende service over for mine kunder, fortæller Helle Mølgaard og fortsætter:

- Det motiverer mig at finde de rigtige løsninger sammen med kunderne og værdsætter at være en del af et stærkt kollegafællesskab. Jeg ser frem til fortsat at bidrage til både kundernes og bankens udvikling.

Jubilæet markeres internt i banken med en fejring blandt kolleger.

Hele Spar Nord ønsker Helle et stort tillykke med jubilæet og takker for den vedvarende indsats gennem fire årtier.

Publiceret d.
24. juni 2025