Gå til hovedindhold

Udenlandske garantier

I forbindelse med udenrigshandel forlanger kontraktsparterne ofte, at der udstedes garantier af bankerne til sikkerhed for modpartens korrekte opfyldelse af aftalen. Udenlandske garantier kan reguleres af et sæt internationale regler, der sikrer både sælger og køber korrekt håndtering af garantien. Spar Nord er altid parat til at rådgive jer - gerne på et tidligt tidspunkt i kontraktforhandlingerne - således at vi sammen kan sikre jer en optimal løsning.

Produktbilleder_1080x1080_Udenlandske-garantier.png

Garantityper

Der er forskellige garantityper, og der kan i princippet blive brug for flere typer garantier under samme kontrakt.

Af typiske garantier kan nævnes:

  • Forudbetalingsgaranti (Advance Payment Guarantee)
  • Betalingsgaranti (Payment Guarantee)
  • Tilbudsgaranti (Bid Bond)
  • Arbejds-/Leveringsgaranti (Performance Bond)

Anfordringsgarantier eller betingede garantier
Garantier stilles enten som anfordringsgarantier eller som betingede garantier.

Ved en anfordringsgaranti skal garantistiller udbetale garantibeløbet ved påkrav uden indsigelser.

Ved betingede garantier skal garantistiller ikke udbetale før nærmere anførte betingelser er opfyldt. Det kan f. eks. være voldgiftsafgørelse eller dom.

Ved modtagelse af garantier
Når man skal modtage en garanti er det vigtigt, at garantien sendes gennem modtagers bankforbindelse. Derved får man vished for, at garantien er ægte, og der er mulighed for at få vurderet risikoen på den udenlandske bank eller landet.

Credoc Client
I Spar Nord kan du håndtere alle dine Trade Finance forretninger (remburs, udenlandsk inkasso og udenlandske garantier) via det internetbaserede kundesystem Credoc Client. Du får automatisk advisering af alle transaktioner, overblik over alle Trade Finance-forretninger, adgang til historik på afviklede forretninger. Du kan genbruge skabeloner fra tidligere forretninger, og du har mulighed for individuelle rapporteringer.

Systemet er åben for adgang døgnets 24 timer.

Credoc Client findes på følgende link: tradefinance.sparnord.dk