Gå til hovedindhold

11 råd til at undgå misbrug på dit kort

Selvom betalingskort er ét af de sikreste betalingsmidler, der findes, er der stadig flere ting, du selv kan gøre for at skabe en endnu større sikkerhed, når du bruger dit kort. Vi giver her 11 gode råd for at undgå misbrug på dit kort.

Kortkaos.png
1

Beskyt dit kort ved online handel

Når du handler online, vil du opleve, at dit betalingskort skal have tilknyttet en personlig kode.

Både Visa, Mastercard, Visa/Dankort og Dankort har en sikkerhedsløsning, som gør nethandel mere sikker både for dig og forretningerne.

For Visa hedder løsningen "Visa Secure”, for Mastercard hedder løsningen ”Mastercard Identity Check” og for Dankort hedder løsningen ”Dankort Secured by Nets”. Den fælles betegnelse for sikkerhedsløsningerne er 3D-Secure.

Den nye forbedrede sikkerhedsløsning er trådt i kraft. Derfor vil du i højere grad opleve, at du skal tilføje en personlig kode sammen med den velkendte éngangskode fra sms. 

Du har følgende muligheder for at godkende kortbetalinger på internettet:

  • MitID appen
  • Kombination af sms-kode og et personligt kodeord (kaldes OPT+ løsningen)
  • Mobilbetalingsløsninger, hvis webshoppen modtager disse.

OTP+ kræver en mobiltelefon, der kan modtage sms. Det er ikke et krav, at det er en smartphone.

Har en internetforretning ikke implementeret løsninger til stærk kundeautentifikation, vil banken som udgangspunkt skulle afvise transaktionen. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Spar Nord Kundeservice på 96 34 40 03.

Tilmeld dit kort

Visa Secure
Mastercard ID Check
Dankort Secured by Nets

Ændre/fjern tilmelding

Visa Secure
Mastercard ID Check
Dankort Secured by Nets


Nets videoguides til sikker online handel

Guide til kortbetaling - godkend betalinger på nettet
Guide til kortbetaling - opret kodeord til sikker nethandel

2

Skjul tasterne, når du indtaster din pinkode

Skjul tastaturet med den frie hånd, når du indtaster din pinkode. Også selvom der ikke er andre personer i nærheden. Afluringen sker nogle gange med et skjult kamera og typisk i situationer, hvor du mindst forventer det.

3

Betal kontaktløst, når du kan

Med kontaktløs betaling sikrer du dig, at ingen kan aflure din kode. Du kan betale kontaktløst ved at holde kortet tæt på betalingsautomaten. Det er hurtigt, nemt og sikkert. Af sikkerhedshensyn vil betalingsautomaten periodisk kræve en pinkode for at sikre, at det er dig, som bruger kortet. Husk at skjule indtastningen af koden hver gang.

4

Kvitteringer kan være guld værd

Gem dine kvitteringer – både dem du modtager i pengeautomaten, ved køb i forretninger, og når du handler online. Brug kvitteringerne til at kontrollere, at beløb på kontoudskrift og kvittering stemmer overens.

5

Bliv alarmeret, hvis dit kort mistænkes for misbrug

I netbanken kan du let sætte notifikationer op, så du kan følge med i dine betalingsbevægelser – og skride til handling, hvis noget ikke er, som det skal være.

Gå til Netbanken

6

Lån aldrig dit kort ud

Dit kort er i sagens natur strengt personligt og må derfor ikke udlånes til andre – hverken familie og venner. Overdragelse af dit kort til eksempelvis en tjener eller en receptionist må ikke ske uden, du hele tiden har opsyn med kortet. Det minimerer risikoen for svindel med dine betalingsoplysninger.

7

Hold din pinkode hemmelig

Din pinkode er personlig. Det betyder, at ingen andre end dig må få den oplyst. Hverken Spar Nord, Nets eller andre myndigheder vil spørge om din pinkode via e-mail, SMS eller telefon. Du hæfter selv for mistede beløb, hvis du har oplyst din pinkode. Prøv at huske din pinkode udenad med en simpel huskeregel. Opbevar den aldrig på din mobil eller på et stykke papir i din pung. Brug en pinkode-husker i stedet.

Få en pinkode-husker

8

Ser pengeautomaten mistænkelig ud?

Vær opmærksom på, om der er pillet ved pengeautomaten. Læg for eksempel mærke til tasterne eller hullet til kortet. Det kan også være ledninger, skinner eller andet udstyr, der ikke passer til en sikker pengeautomat. Hvis du er i tvivl, så brug en anden.

9

Betal sikkert med Apple Pay, Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay

Spar Nord tilbyder sikre betalinger med Apple Pay, Google Pay, Garmin Pay og Fitbit Pay. Når du betaler i en butik med disse løsninger, er din betaling meget sikker. Det skyldes, at dit kortnummer ikke bliver overført til terminalen - i stedet sender vi en krypteret kode til butikkens terminal.

Læs mere om Apple Pay

Læs mere om mobile betalinger

10

Oplys eller overdrag aldrig dine kortoplysninger

Dine kortoplysninger er strengt fortrolige og kun dine. Opgiv derfor aldrig dit kortnummer og CVC (de tre kontrolcifre bag på kortet) til tredjepart. Og oplys dem aldrig via telefon, sms eller e-mail. Hverken Spar Nord, Nets eller SKAT ville nogensinde opkræve kortinformationer via telefon, SMS eller e-mail.

11

Kontrollér, om dit kort kan anvendes i udlandet, til spil eller online

I net- og mobilbanken har du løbende mulighed for at til- og fravælge, om dit kort skal kunne benyttes i udlandet, til spil på internettet, i pengeautomater eller til nethandel.

Mobilbanken

  1. Tryk på ’Mere’
  2. Tryk på ’Kort’
  3. Tryk på globus ud for det betalingskort, du ønsker at sikre
  4. Tryk på ’Geografisk Sikkerhed’ over kortet
  5. Vælg ”Regioner’ eller ’Kategorier’

Netbanken

  1. Tryk på ’Konti og kort’
  2. Tryk på ’Kort’
  3. Tryk på ’Geografisk Sikkerhed’ ud for det betalingskort, du ønsker at sikre
  4. Vælg ”Regioner’ eller ’Kategorier’
Personlig Topheader Jobs

Er skaden sket?

Spær dit kort
Hvis du har mistet dit kort eller har mistanke om misbrug, bør du straks spærre dit kort.

  • Spær selv i Net- eller Mobilbanken
  • Ring til Spar Nord kundeservice på 96 34 40 03
  • Nets Kundeservice på 44 89 29 29 (døgnåbnet)

Er skaden sket, skal du gøre indsigelse

Hvis dit kort er blevet brugt på en måde, som du vil klage over, skal du gøre indsigelse. Det kan også være, hvis du ikke modtager din vare/ydelse eller ikke får pengene tilbage ved returnering.

Publiceret d.
2. juli 2023