Gå til hovedindhold

MitID

Hvis du i dag bruger NemID, så skal du i løbet af 2021 og 2022 have MitID, der er Danmarks nye digitale ID. Det kan bruges til det samme, som du i dag bruger NemID til. MitID lever op til alle de nyeste standarder for sikkerhed, så du også i fremtiden kan færdes trygt på nettet.

Mitid · Topfoto

Du skal ikke gøre noget, før du modtager besked

Du behøver ikke foretage dig noget lige nu, da du får automatisk besked i mobil- eller netbanken, når det bliver din tur til at få dit personlige MitID. Vær opmærksom på, at der kan godt gå lidt tid. 

✉️  Har du ikke net- eller mobilbank, vil du få besked via Digital Post.

📫  Er du fritaget for Digital Post, får du sendt et brev med posten.

Overgangen fra NemID til MitID sker løbende, så indtil du får besked, skal du fortsat beholde dit NemID.

For at få MitID skal du bruge: En computer, tablet eller smartphone, dit NemID (nøgleapp eller nøglekort) og adgang til SMS og e-mail.

Mitid · Foto 3

Guide: Sådan får du MitID via din net- eller mobilbank

Når du logger ind i din net- eller mobilbank, og det er din tur til at få MitID, skal du igennem en række trin, før du er klar til at bruge MitID. Sådan gør du:

  1. Acceptér vilkår
  2. Vælg, om du vil bruge MitID app eller et af alternativerne (MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser)
  3. Angiv og bekræft dine kontaktoplysninger
  4. Vælg dit bruger-ID
  5. Download MitID app eller bestil MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser
  6. Aktivér din MitID app, MitID kodeviser eller MitID kodeoplæser

Du får samme oplevelse som med NemID nøgleapp, men til forskel fra NemID nøgleapp skal du selv finde og åbne appen, når du skal godkende med MitID i netbanken.

Pas på MitID – det er kun til dig!

  • Vis aldrig dine koder til andre.
  • Udlevér aldrig din MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser til andre (dog kan du dele appen med fx familiemedlemmer i din husstand, så længe I har hver jeres bruger-ID og PIN-kode).
  • Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv tager kontakt.
  • Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra support eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
  • Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.

 

Hjælp til at komme i gang med MitID

Se ofte stillede spørgsmål om at komme i gang med MitID - Danmarks nye digitale ID.

  • Hvorfor skal jeg have MitID?
    arrow-right
  • Hvordan ved jeg, hvornår jeg skal have MitID?
    arrow-right
  • Hvordan kan jeg bruge MitID?
    arrow-right
  • Skal jeg beholde mit gamle NemID?
    arrow-right
  • Hvad hvis jeg ikke har en smartphone eller tablet?
    arrow-right
  • Kommer der et nøglekort til MitID?
    arrow-right
  • Hvornår bliver NemID til MitID?
    arrow-right
  • Modtager jeg besked fra det offentlige?
    arrow-right
  • Koster det noget?
    arrow-right
  • Hvis jeg vil have MitID med det samme, hvor får jeg det?
    arrow-right
  • Hvem kontakter jeg, hvis jeg oplever problemer, når jeg skal i gang med MitID?
    arrow-right

Hjælp efter du har fået MitID

Se ofte stillede spørgsmål efter du er kommet i gang med MitID.
Bemærk, at du skal kontakte MitID support, hvis du har problemer, efter du har fået MitID.

  • Jeg har ikke modtaget eller noteret min MitID aktiveringskode?
    arrow-right
  • Mit pas er udløbet, hvad gør jeg?
    arrow-right
  • Jeg har fået en ny telefon, hvor MitID ikke virker, hvad gør jeg?
    arrow-right
  • Hvorfor får jeg ikke en notifikation fra MitID appen?
    arrow-right
  • Hvem kontakter jeg, hvis jeg oplever problemer, når jeg har fået MitID?
    arrow-right
  • Jeg har glemt min PIN-kode til MitID appen?
    arrow-right