Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →
Fastforrentet lån
Et fastforrentet lån er for dig, som gerne vil kende renten i hele lånets løbetid, uanset om der sker ændringer på lånemarkedet. Det eneste variable element er bidragssatsen, som du betaler til dit realkreditinstitut.
5 fordele ved fastforrentet lån

Lån med fast rente
👤Godt til dig der prioriterer budgetsikkerhed højt.
Med et fastforrentet lån er renten den samme i hele lånets løbetid, uanset om der sker ændringer på lånemarkedet. Hvis renten falder, har du naturligvis mulighed for at lægge lånet om mod betaling.
Fordelen ved et fastforrentet lån er, at det giver dig tryghed og ro i maven, da det sikrer dig mod at blive økonomisk sårbar, hvis renten skulle stige. Et fastforrentet lån giver også den bedste beskyttelse af din friværdi, hvis du fx vil sælge din bolig på et tidspunkt, hvor renten er steget. Lidt forenklet kan man sige, at der er lavere risiko for, at du taber penge på salget ved at vælge et fastforrentet lån. Ulempen er dog, at renten ofte er højere end lån med variabel rente til at begynde med.
Fastforrentet lån - kort og godt
- Fast rente i hele lånets lånetid
- Mulighed for afdragsfrihed i op til 10 år
- Op til 30 års løbetid
- Renten bliver fastlagt af markedsrenten på det tidspunkt, du optager lånet

- Økonomisk tryghed
- Du kender dine fremtidige boligudgifter
- Du bliver ikke påvirket af rentestigninger
- Du har mulighed for at vælge afdragsfrihed i op til 10 år
- Du har altid mulighed for at lægge lånet om mod betaling, hvis renten stiger
Med Spar Nord KundeRabat sender vi penge tilbage til dig
Spar Nord er en foreningsejet bank, og det skal selvfølgelig komme dig til gode. Spar Nord KundeRabat er penge, vi giver tilbage på en række af de gebyrer, du betaler til os i forbindelse med boligfinansiering. Opretter du eksempelvis et prioritetslån, et tillægslån, eller lægger du et lån om, så kan du i mange tilfælde få rabatten.
Har du betalt et boliggebyr, som er omfattet af Spar Nord KundeRabat, får du gebyret tilbage i løbet af et par uger.
Tal med din rådgiver om dine muligheder for at få Spar Nord KundeRabat. I de fleste tilfælde kan du få rabatten, hvis du har NemKonto og en bolig finansieret hos os.
Spar Nord KundeRabat gælder til udgangen af april 2026.
Har du spørgsmål?
Udfyld formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt, så vi kan drøfte om et fastforrentet lån er noget for dig.