Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

18. september 2020
Aalborg, Vejgaard

Visma Enterprise Danmark er kåret til månedens arbejdsplads

Aalborg-afdelingen hos en af Europas førende softwareleverandører, Visma Enterprise, er vinderen af månedens arbejdsplads i august – og det blev fejret med lækkert morgenbrød.

Content Nyhedsrummet Grafik 1200X478

Prisoverrækkelsen er et lokalt, månedligt initiativ i bankområde Aalborg, hvor medarbejdere gennem et facebookopslag kan nominere deres arbejdsplads ved at skrive i kommentarfeltet, hvorfor de har den bedste arbejdsplads. Månedens arbejdsplads vinder gratis morgenbrød til alle kolleger i afdelingen.

Visma Enterprise er en virksomhed, der har fokus på fagligt engagement og udvikling, og samtidig lægger vægt på et fedt arbejdsmiljø samt sociale og sjove arrangementer, hvor der er tid til at dyrke sammenholdet. Det mærker medarbejderne i høj grad i hverdagene, og netop derfor har Dorthe Røngård Kolmitz nomineret hendes arbejdsplads til månedens arbejdsplads:

- Visma Enterprise er det bedste bud på månedens arbejdsplads. Jeg har gode kolleger, som også er mine daglige sparringspartnere i vores dejlige lønservicebureau. Vi har altid plads til et godt grin, og vi har et formidabelt sammenhold. Vi fortjener morgenmad, fordi vi er os.

Morgenmaden blev leveret af afdelingsdirektør Peer Kristensen og kunderådgiver Claus Syndergaard fra Spar Nord Vejgaard.

Skal din arbejdsplads være næste måneds vinder, så hold øje med vores facebookopslag.