Vaccine skal løfte økonomien ud af krisen

Den seneste uge startede med bedre end ventede kinesiske tal for industrien kombineret med gode tal for landets detailsalg, og stort set samme billede så vi i nøgletallene fra USA to dage senere. Lægger man det sammen med rekordmålinger fra entreprenørindekset, NAHB, er der meget, der tyder på, at det står ok til i verdens to største økonomier.

Det samme kan desværre ikke siges om udviklingen i Covid-19-pandemien. Kina er på mange parametre tilbage i en normal situation, men det samme er ikke tilfældet i USA. Det ses blandt andet af højfrekvente data som eksempelvis trafikken, der i mange af de store amerikanske byer kun er på 50 procent af normalen, mens Kina er tilbage på 100 procent. USA har pt. det højeste antal daglige coronarelaterede dødsfald, mens antallet af hospitalsindlæggelser nærmer sig 80.000. En situation, der ser ud til at accelerere. Den samme udvikling ser man flere steder i Europa.

 Europæiske vækstforventninger nedjusteres
Den hurtigt accelererende coronasmitte i Europa fik mandag en meget kontant konsekvens, da økonomerne bag Bloomberg konsensusestimater nedjusterede forventningerne til væksten i de fire største europæiske økonomier og naturligt nok i den samlede europæiske økonomi. Konsensusforventningen til væksten i fjerde kvartal 2020 er nu, at vi vil se en nedgang i Frankrig, Spanien og Italien på henholdsvis -4,7 procent, -2,5 procent og -1,8 procent. Kun Tyskland lyser lidt op med en forventet nulvækst i fjerde kvartal.

Samlet forventes væksten i eurozonen at falde 2,2 procent i fjerde kvartal, og bliver det en realitet, kommer udviklingen til at leve op til betegnelsen ”double dip”. Det vil sige vækstnedgang (på 11,5 procent i andet kvartal) efterfulgt af en opgang (på 12,6 procent i tredje kvartal), som nu afløses af en ny nedgang (på 2,2 procent i årets sidste kvartal). Samlet forventes væksten i eurozonen at falde med 7,3 procent i 2020, mens den står til at stige med 4,7 procent i 2021. Begge i øvrigt nedjusteret fra de forrige estimater.

EU-budget og redningsfond i fare
En ulykke kommer sjældent alene. Flere af de største europæiske økonomier står nu overfor en kraftig stigning i coronasmitten, og som om det ikke var slemt nok, valgte både Polen og Ungarn i sidste uge at nedlægge veto mod den aftale, der i forrige uge blev indgået mellem den tyske EU-formandskab og EU-Parlamentet omkring både det syvårige EU-budget på cirka 1.050 milliarder euro samt den historisk store redningspakke på 750 milliarder euro. Årsagen er en klausul, der går på, at penge ikke kan overføres til lande, der ikke lever op til retsstatsprincipper fastsat i EU-traktatens artikel 2. Den indføjelse var primært rettet mod Polen og Ungarn. Netop de to lande er blandt de lande, som har været tvunget til at lukke deres økonomier mest ned, og dermed blandt de lande, der vil få størst behov for en håndsrækning fra EU. Så mon ikke de inden længe trækker det veto.

Vaccinenyt giver håb om snarlig fremgang
Trods de dystre udsigter for fjerde kvartal var den amerikanske centralbanks vicechef Richard Claridas holdning til konjunkturudviklingen i 2021 en hel del mere positiv, da han deltog i en online diskussion om konjunkturudviklingen i mandags. Ifølge Richard Clarida vil vaccineprogrammer med stor sandsynlighed gøre en ende på – eller i hvert fald kraftigt reducere – den globale pandemi i løbet af første halvår 2021. Kombineret med fortsatte penge- og finanspolitiske stimuli, et opsparet forbrugs- og investeringsbehov – og for mange husholdningers vedkommende også en stor opsparing – vil det udløse et såkaldte ”rebound” i såvel den amerikanske som europæiske og globale økonomi, når økonomien slippes løs igen fra sandsynligvis midten af 2021.