Gå til hovedindhold

Sundby Taekwondo Klub modtager donation på 40.000 kr.

7071 Amager · Nyhedsrummet · Taekwondo

Spar Nord Amager har, på vegne af Spar Nord Fonden, doneret 40.000 kroner til Sundby Taekwondo Klub. Donationen skal gå til optimering af klubbens inventar i form af nye måtter.

Sundby Taekwondo Klub er en lokal og multikulturel klub med medlemmer fra forskellige religioner og sociale lag, samt en ligelig fordeling af både drenge og piger, hvor alle er lige. Klubbens styrke ligger i venskabet, interessen for Taekwondo og ikke mindst følelsen af at tilhøre en familie.

Til stor glæde for den lokale Taekwondo klub har Spar Nord Fonden bevilliget en donation på 40.000 kroner, der skal gå til nye måtter. Til at overrække donationen var Erdal Uzun, afdelingsdirektør for Spar Nord Amager. Han udtaler således:

- Vi er meget glade for, at vi, på vegne af Spar Nord Fonden, kan gøre en forskel for foreningslivet i vores lokalområde. Sundby Taekwondo Klub tilbyder de mange medlemmer et værdifuldt fællesskab samt muligheden for at udvikle sig både fysisk, socialt og menneskeligt, og det er vi stolte over at kunne støtte op om.

Sundby Taekwondo Klub har omtrent 140 elever i alderen 4-60 år og mange frivillige og engagerede voksne, herunder forældre. Klubben har adresse på Portugalsgade 13, 2300 København.

Publiceret d.
4. januar 2024