Gå til hovedindhold
  • Nyhederarrow-right-1
  • Stor økonomisk støtte til Hammerum IF Specialfodbold og Sommerbold på Heden 2023

Stor økonomisk støtte til Hammerum IF Specialfodbold og Sommerbold på Heden 2023

Spar Nord Fonden har igen i år valgt at give en stor økonomisk donation til Hammerum IF Specialfodbold og specifikt stævnet Sommerbold på Heden, som klubben står bag.

6272 Herning · Nyhedsrum · Donation (1)

Hammerum IF Specialfodbold har igennem flere år samlet fysisk og psykisk handicappede spillere med generelle indlæringsvanskeligheder omkring fodbold og fællesskab. Det har Spar Nord Herning og Fonden valgt at støtte op om igen i år.

Foreningen i Hammerum har stablet stævnet Sommerbold på Heden på benene for at tilbyde børn og unge med vanskeligheder nogle begivenhedsrige og unikke oplevelser. Den succes fortsætter igen i år med hele byens bank og Fonden som samarbejdspartner. Her samles over 400 udviklingshæmmede spillere fra hele landet samt et par udenlandske klubber til en dag fyldt med fodbold, hygge og fællesskab.

- Som lokalbank er vi stolte over i samarbejde med Fonden at kunne støtte op om børn og unge mennesker, der har udfordringer i hverdagen, hvad end det er fysisk eller psykisk. Med et stævne som Sommerbold på Heden får de unge en fantastisk mulighed for at være en del af et fællesskab, hvor de kan have det sjovt og udvikle sig. Det er vi glade for at være en del af, fortæller Morten Grønne-Reinholdt, afdelingsdirektør for privatafdelingen i Spar Nord Herning.

Dette års Sommerbold på Heden bliver afviklet lørdag d. 26. august. Her vil Spar Nord Fondens logo være på drikkedunkene, og samtidig vil der være et lækkert badehåndklæde til alle deltagere. Donationen er derudover gået til indkøb af ekstra telte og flere sjove aktiviteter, som spillere og tilskuere kan hygge sig med.

Publiceret d.
22. juni 2023