Gå til hovedindhold

Spar Nord Vodskov opruster med ny privatrådgiver

Regitze Larsen (37) tiltræder pr. 1. marts som ny privatrådgiver i Spar Nord Vodskov. Her skal hun fremover medvirke til at sikre bankens privatkunder alsidig og kompetent rådgivning.

5718 Vodskov · Nyhedsrummet · Regitze · Lokal (2)

Med mere end 18 års erfaring fra den finansielle verden tiltræder Regitze Larsen nu stillingen som privatrådgiver i Spar Nord Vodskov. Her skal hun i samarbejde med sine kolleger medvirke til at styrke bankens position i det nordjyske.

Regitze startede som finanselev i Dronninglund Sparekasse i 2005, og tiltrådte som privatkunderådgiver i selvsamme bank i 2007. I 2017 skiftede hun til Sparekassen Vendsyssel i Vester Hassing, hvor hun har været indtil nu. Med sin solide erfaring og brede viden inden for privatområdet bidrager Regitze Larsen derfor med en stærk profil til Spar Nord Vodskov.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af et stærkt hold af rådgivere i Vodskov, og ikke mindst lære dem at kende. Jeg glæder mig også til at møde de bestående kunder men også nye kunder. Jeg ser frem til at blive en endnu større del af det lokalsamfund, vi bor i, og forhåbentlig være med til at gøre en forskel for kunderne og de lokale foreninger, fortæller Regitze Larsen.

Privat bor Regitze selv i Vodskov sammen med sin mand Morten og deres to sønner på 7 og 10 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på motion i form af løb. Derudover nyder hun god mad og vin samt udlandsrejser.

Regitze Larsen tiltræder stillingen pr. 1. marts 2023 i Spar Nord Vodskov. Hun vil således være klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder.

Publiceret d.
3. marts 2023