Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Vesthimmerland opruster med ny erhvervskundechef
Spar Nord Vesthimmerland opruster med ny erhvervskundechef

Kenneth Hald Laustsen (35) er tiltrådt som ny erhvervskundechef i bankområde Vesthimmerland, hvor han fremover skal øge Spar Nords synlighed og styrke det gode samarbejde med kunder og samarbejdspartnere.
Efter flere år som erhvervsrådgiver er Kenneth Hald Laustsen tiltrådt som ny erhvervskundechef i bankområde Vesthimmerland. Området tæller i øjeblikket 30 medarbejdere, hvoraf de 8 er ansat i erhvervsafdelingen.
Med sig har Kenneth en HD i Finansiel Rådgivning og 13 års erfaring inden for den finansielle verden. Han har været ansat i Spar Nord siden 2008, kun afbrudt af en kort ansættelse hos Jutlander Bank. I sin nye stilling ser han frem til at bidrage til at øge bankens synlighed i området og til at fastholde den gode kundetilfredshed, som bankområde Vesthimmerland oplever.
Privat bor Kenneth i Aars med sin kone, Helle, og parrets tre børn på hhv. 9, 5 og 1 år. I sin fritid er Kenneth meget engageret i lokalområdet, både som medlem af flere lokale bestyrelser og som fodboldtræner for Aars IK’s oldboys- og u10-hold.
Kenneth er tiltrådt som erhvervskundechef i Spar Nord Vesthimmerland per 1. december 2021.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Erhvervskundechef Kenneth Hald Laustsen, Spar Nord Vesthimmerland. Tlf. 7224 5821, kgl@sparnord.dk
Presseservice Neel Rosenberg, Spar Nord. Tlf. 2527 0433, ner@sparnord.dk
Om Spar Nord
Med flere end 440.000 kunder, 1.624 medarbejdere og 58 lokale banker (filialer) over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2020 leverede Spar Nord et resultat efter skat på 737 millioner kroner. Spar Nord ejes af cirka 93.500 aktionærer.
For yderligere information se www.sparnord.dk