Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord Vejgaard byder velkommen til velkendt ansigt og privatrådgiver

Andreas Lehman Christensen er tiltrådt som ny privatrådgiver i Spar Nord Vejgaard. Her skal han fremover medvirke til at sikre bankens kunder alsidig og kompetent rådgivning.

Nyhedsrum Andreas Lehman Christensen

Andreas vender tilbage til Vejgaard, hvor han tidligere har været Finanstrainee. Han kommer fra et rådgiverjob i Spar Nord Terndrup. Andreas er således klar med fortsat personlig og kompetent rådgivning indenfor områder såsom bolig, pension, investering, forsikring og lån.

- Jeg kender afdelingen rigtig godt og har fået en varm og virkelig flot modtagelse af kollegaerne i Spar Nord Vejgaard – det føles lidt ligesom at komme hjem. Jeg glæder mig rigtig meget til at starte op og tage imod alle eksisterende kunder og potentielt fremtidige kunder. Dagligt bor jeg jo selv i lokalområdet og jeg ser frem til at møde kunderne i øjenhøjde, hvor vi sammen skal finde de bedste løsninger, der opfylder deres behov mest muligt, fortæller Andreas.

Andreas Lehman Christensen er tiltrådt stillingen pr. 1. april 2023, og han er derfor allerede klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på mail alc@sparnord.dk og telefon 96303327.

Publiceret d.
4. april 2023