Gå til hovedindhold

Spar Nord Slagelse byder velkommen til ny assisterende privatrådgiver

Tina Damgaard Christiansen (43) er pr. 1. marts tiltrådt som assisterende privatrådgiver i Spar Nord Slagelse. Her skal hun fremover sikre den gode support til afdelingens rådgivere.

5823 Slagelse · Nyhedsrummet · Navnenyt (3)

Med mere end 25 års erfaring fra den finansielle verden tiltræder Tina Damgaard Christiansen nu stillingen som assisterende privatrådgiver i Spar Nord Slagelse. Her skal hun fremover i samarbejde med sine kolleger bidrage til at fastholde og styrke bankens kunderelationer.

Tina kommer fra en stilling som kundemedarbejder i en anden bank. Hun har arbejdet i bankverdenen i over 25 år, og har ekspederet både privat- og erhvervskunder. Med sin solide erfaring bidrager Tina Damgaard Christiansen derfor med en stærk profil til Spar Nord Slagelse.

- Jeg ser frem til at komme med på holdet og bidrage til den fortsatte positive vækst i Slagelse. Spar Nord værner om den lokale tilstedeværelse og de gode kunderelationer, hvilket passer rigtig godt sammen med mine værdier. Derudover glæder jeg mig til at møde mine kolleger, hvoraf jeg har arbejdet sammen med nogle af dem tidligere, fortæller Tina.

Privat bor Tina i Slagelse med sin mand Morten og deres to børn. Fritiden går med hygge med familie og venner samt lange gåture i naturen. Derudover sidder Tina i bestyrelsen i børnenes idrætsforening.

Tina Damgaard Christiansen er tiltrådt stillingen i Spar Nord Slagelse pr. 1. marts 2023. Hun kan kontaktes på telefon 7225 0184 eller mail tidc@sparnord.dk.

Publiceret d.
16. marts 2023