Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
Spar Nord Odense styrker formueområdet
Med forankringen af formuerådgivningen i de lokale banker oprustede Spar Nord Odense primo marts med to nye profiler i form af Claus Orland Nielsen og Søren Godskesen. Begge har titel af Private Banking-rådgiver og skal fremover hjælpe bankens formuende kunder med at optimere deres økonomiske muligheder.

Med ønsket om at komme endnu tættere på bankens formuende kunder, opruster Spar Nord nu på den lokale formuerådgivning ved at forankre bankens formuerådgivere i de lokale banker.
Det betyder, at Spar Nord Odense primo marts har ansat Claus Orland Nielsen og Søren Godskesen som nye Private Banking-rådgivere i afdelingen. Her skal de skræddersy løsninger til bankområdets formuende kunder og komme med konkrete forslag til optimering af deres formue inden for investering, finansiering, Skat og pension.
At formuerådgiverne nu forankres lokalt, ser direktør for Spar Nord Odense Uffe Staal Knudsen som en stor styrke for bankområdet:
- Den lokale forankring af Private Banking rådgiverne er den helt rigtige vej at gå og det passer også godt ind, i Spar Nords decentrale forretningsmodel Med tilgangen af Claus og Søren, vil vi få endnu bedre muligheder, for at yde kompetent rådgivning til det formuende segment.
- Spar Nord har i en del år leveret særdeles konkurrencedygtige resultater på vores investeringsprodukter. Det ser jeg frem til at endnu flere af vores kunder kan få glæde af.
Claus Orland Nielsen og Søren Godskesen kommer begge fra Formuecenter Syd. Sammen skal de være med til at styrke det faglige niveau i banken og hjælpe bankens formuende kunder med optimeringen af deres økonomi.