- Nyheder
- Spar Nord Næstved byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Næstved byder velkommen til ny privatrådgiver
Spar Nord Næstved byder velkommen til ny privatrådgiver
Kristine Albrechtsen (39) er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Næstved. Her skal hun fremover medvirke til, at bankens privatkunder modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Næstved har ansat Kristine Albrechtsen som ny privatrådgiver, og hun skal fremover være en del af et stærkt team af rådgivere, der gør en indsats for at fortsætte den positive udvikling i banken, hvor nærværende og kompetent rådgivning er i højsædet.
Kristine kommer fra tidligere stillinger som privatrådgiver hos henholdsvis Sydbank og Sparekassen Sjælland-Fyn. Som en rutineret privatrådgiver med mange kompetencer bidrager hun derfor med en stærk profil til Spar Nord Næstved.
- Jeg ser frem til at blive en del af et fantastisk team i Næstved. Samtidig glæder jeg mig til at møde og rådgive mine nye kunder, hvor jeg vil gøre mit ypperste for at danne stærke relationer og hjælpe kunderne med at få opfyldt deres drømme og ønsker, fortæller Kristine Albrechtsen.
Privat bor Kristine i Skælskør med hendes mand Hans og deres to sønner på henholdsvis 13 og 16 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, fodbold og yoga. Hertil er hun træner for U15 drenge i Skælskør Boldklub.
Kristine Albrechtsen er tiltrådt stillingen pr. 1. september 2023, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Hun kan kontaktes på telefon 5575 0373 eller mail kalb@sparnord.dk.