Gå til hovedindhold
  • Nyhederarrow-right-1
  • Spar Nord Lolland Falster og Fonden støtter op om BROEN Lolland med donation på 30.000 kr.

Spar Nord Lolland Falster og Fonden støtter op om BROEN Lolland med donation på 30.000 kr.

Spar Nord Fonden donerer 30.000 kroner til BROEN Lolland, der støtter socialt udfordrede børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

5868 · Lolland · Nyhedsrummet · Broen

Med en donation på 30.000 kroner fra Spar Nord Fonden vil BROEN Lolland fortsætte den flotte indsats for udfordrede børn og unge. Foreningens opgave er at yde økonomisk støtte til kontingent, tøj og udstyr samt transport i forbindelse med fritidsaktiviteter.

- Det betyder rigtig meget for os at modtage økonomisk støtte fra Spar Nord Fonden. En donation af sådan en størrelse skubber virkelig vores projekt i den rigtige retning, så vi kan hjælpe endnu flere udfordrede unge mennesker med at komme i gang med diverse fritidsaktiviteter, fortæller Kirsten Boelsmand, sekretær for BROEN Lolland.

- Som bank i lokalområdet værner vi særligt om, at alle børn og unge har rig mulighed for at dyrke deres respektive fritidsinteresser, uanset deres økonomiske ramme. Vi er derfor meget glade for at kunne støtte op om BROEN Lollands flotte arbejde med at hjælpe udfordrede unge mennesker, så de på lige fod med alle andre kan få opfyldt deres ønske om at blive en del af en lokal forening, der tilbyder fritidsaktiviteter, udtaler Brian Skov Henriksen, direktør for Spar Nord Lolland Falster.

BROEN Lolland er en selvstændig lokalforening under BROEN Danmark, der siden 2014 på frivillig basis har ydet støtte til, at børn og unge fra særligt udfordrede familier kan deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre børn fra lokalområdet.

Lokalforeningen er stiftet af en gruppe lokale ildsjæle, der ønsker at børnene skal føle sig socialt på højde med andre børn. Målgruppen er socialt udfordrede børn i alderen 0-18 år i Lolland Kommune.

Publiceret d.
18. april 2023