Gå til hovedindhold
20. maj 2021
Køge Bugt

Spar Nord Køge Bugt henter ny kunderådgiver

Christian Jakobsgaard Jørgensen (34) er pr. 1. maj tiltrådt som ny kunderådgiver i Spar Nord Køge Bugt. Her skal han bidrage til at fastholde og styrke bankens kunderelationer ligesom han skal yde kompetent rådgivning til bankens kunder.

Christian Køge Sparnord.Dk

For Christian Jakobsgaard Jørgensen blev årets sidste forårsmåned skudt i gang med nye udfordringer i vente, da han pr. 1. maj tiltrådte stillingen som kunderådgiver i Spar Nord Køge Bugt.

Christian er uddannet finansøkonom og har over 9 års erfaring fra den finansielle verden med sig i bagagen. Senest har han bestridt stillingen som bankrådgiver i Nordea.

- Jeg ser frem til at arbejde i en lokal bank med tætte relationer til kunderne, fortæller Christian Jakobsgaard Jørgensen, der samtidig glæder sig til at blive en del af et stærkt og kompetent team.

Privat bor Christian i gåafstand til banken i Køge sammen med sin kone og deres etårige søn. Fritiden bliver brugt på familie og venner, mens fodbold og rejser også prioriteres højt.

Christian er tiltrådt stillingen som kunderådgiver 1. maj 2021. Han er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på tlf. 7225 0247 eller e-mail cjd@sparnord.dk