Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord i Løgstør og Aars tager kampen op mod havfald

Havfald Nyhedsrummet · 1470X830px

At komme havfald til livs kan både være en lang og sej kamp. Som et led i Spar Nords arbejde med bæredygtighed har bankens afdelinger i Løgstør og Aars valgt at gå ind i kampen med en lokal havfaldsaktion, hvor begge afdelinger tager ud og samler havfald langs kanalen i Løgstør.

De fleste sætter pris på rent badevand og en ren strand, men flere og flere steder er man selv nødt til at tage affære. Hver eneste dag ophobes der nemlig nye flasker, dåser, nylon og plastik i havet og på strandene, og det har konsekvenser for både menneskene, dyrene og miljøet.

Som en del af Arbejdspladsernes Motionsuge i 41 har Spar Nord i Løgstør og Aars og samtlige af bankens øvrige afdelinger derfor valgt at gøre en havfaldsaktion til omdrejningspunktet for arbejdspladsmotionen. Vi kalder det for arbejdspladsmotion med mening, hvor et sundt og bæredygtigt arbejdsliv går hånd i hånd med det at være en ordentlig og ansvarlig bank.

I Spar Nord Løgstør og Aars har de naturligvis også valgt at støtte op om den gode sags tjeneste og har aktiveret alle medarbejderne i arrangementet, når der samles affald langs kanalen i Løgstør onsdag d. 13. oktober. Sammen kan vi gøre en stor forskel, og jo flere vi bliver, desto større forskel kan vi gøre, fortæller Afdelingsdirktør i Løgstør Bjørn Drejer.

- Ligesom vi sorterer affald, vælger energirigtige løsninger og generelt tænker mere og mere bæredygtigt, så er det også vigtigt, at vi værner om vores fælles havmiljø og passer på naturen og livet i havet og andre vandområder. Den opgave vil vi rigtig gerne være med til at løfte. Derfor samler vi havfald i begge afdelinger i Vesthimmerland. Vi glæder os til at få en god dag, hvor vi sætter fokus på miljøet såvel som på fællesskabet, fortæller han og tilføjer:

- Alle der er interesserede i at bruge en formiddag eller eftermiddag på et godt formål er meget velkomne til at komme ned i den lokale Spar Nord-afdeling og få udleveret havfaldsposer til indsamling af havfald på strandene. Det er jo også en super god aktivitet til efterårsferien for både store og små.

At banken har valgt at allokere arbejdstid til, at alle medarbejdere kan hjælpe med at sikre rene, danske farvande, søer og åer, vækker stor glæde hos medarbejderne, der også selv er aktive brugere af de lokale naturområder.

Sammen med Spar Nord Fonden har banken siden 2017 doneret i omegnen af 2.000.000 kroner til Søværnets kampagne, Havmiljøvogterne, der sætter fokus på mindre havfald i og omkring havene. Denne landsdækkende havfaldsaktion skal således være med til at bringe budskabet videre ud i samfundet og aktivere endnu flere til at tage del i at nedbringe havfaldet rundt om i landet.