Gå til hovedindhold

Spar Nord Hvidovre sponsorerer ny OL-pulje

Hele byens bank har indgået en sponsoraftale med Hvidovre Kommune om at bidrage til en ny OL-pulje, der skal understøtte talentudviklingen af lokale atleter på deres vej mod OL-deltagelse.

5611 Frederiksberg · Nyhedsrummet · Frelsens Hær (1)

Mia Christine Leimand fra Spar Nord Hvidovre og Amir Jowkar fra Danbolig-kæden blev de første til at sætte deres underskrift på en aftale om at bidrage til Hvidovre Kommunes nye OL-pulje.

- Vi er rigtig glade for at være en del af det lokale miljø i Hvidovre, og her er et sted, hvor vi kan gøre en forskel og støtte det lokale foreningsliv. Det giver også mine medarbejdere en stolthed, at deres arbejdsplads tager ansvar og giver noget tilbage til lokalsamfundet, siger Mia Christine Leimand, afdelingsdirektør i Spar Nord Hvidovre. 

Samme melding lyder fra Amir Jowkar, indehaver af Danbolig på Hvidovrevej:
- Vi vil godt støtte det lokale foreningsliv - og så er OL jo noget, alle kender. Det er godt at gøre noget for eliten også, og det sender et signal til de unge om, at idræt og motion er godt. Og så er det selvfølgelig et initiativ, som giver mulighed for synlighed for Danbolig.

Puljens midler uddeles til satsninger, der understøtter talentudviklingen af lokale atleter på deres vej mod verdensklasse og deltagelse i OL. Hvidovre var ved årsskiftet flot repræsenteret ved Vinter-OL i Beijing med to atleter på det kvindelige ishockeylandshold og hele otte atleter for curlinglandsholdene på herre- og damesiden. Og ved sommerens OL og de Paralympiske Lege i Tokyo var Hvidovre repræsenteret i længdespring med 18-årige Bjørk Kjellman Nørremark.

- Det betyder rigtig meget for os, at Spar Nord vil bidrage med at sponsorere OL-puljen. Med et stærkt strategisk arbejde og dedikerede ildsjæle har Hvidovres idrætsforeninger udviklet verdensklasse elitemiljøer for sine atleter og har formået at modne idrætsudøverne til at præstere på øverste hylde. Det er vi stolte af, at Hvidovres erhvervsliv støtter op om, fortæller Kaspar Alex Nielsen, erhvervskonsulent i Hvidovre Kommune.

OL-puljen kan søges af lokale atleter med potentialet til at deltage ved De Olympiske Lege og De Paralympiske Lege i Paris 2024 og Vinter-OL i Milano 2026. Der uddeles første gang midler fra puljen i januar 2023.

Publiceret d.
17. januar 2023