Spar Nord Holstebro henter ny privatrådgiver

8063 Holstebro · Nyhedsrummet · Ny Medarbejder

Martin Steen Kvisgaard Knudsen er tiltrådt stillingen som ny privatrådgiver i Spar Nord Holstebro. Her skal han fremover medvirke til, at bankens kunder fortsat modtager kompetent og alsidig rådgivning.

Spar Nord Holstebro har fra starten af juli måned forstærket deres team med tilføjelsen af Martin Steen Kvisgaard Knudsen, der tiltræder stillingen som ny privatrådgiver. Fremover skal han i samarbejde med gode kolleger bidrage til den positive udvikling i banken og sikre, at kunderne fortsat modtager service og rådgivning i særklasse.

Martin kommer fra en tidligere stilling som blandt andet privat- og erhvervsrådgiver i Sparekassen Balling, hvor han har opnået nogle værdifulde erfaringer og kompetencer. Det er således en spændende profil, som Spar Nord Holstebro har fået med ombord på holdet.

- Jeg ser meget frem til at blive en del af et fantastisk team her i Holstebro, hvor den lokale tilstedeværelse er i højsædet. Jeg glæder mig til at møde nye samt eksisterende kunder, hvor jeg forhåbentligt kan hjælpe dem med at få deres drømme og ønsker opfyldt, fortæller Martin.

Privat bor Martin i Holstebro med sin kæreste, og de har lige købt hus i Halgård, som de flytter ind i til efteråret. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner og golf.

Martin er tiltrådt stillingen pr. 1. juli 2024, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 9616 1111 eller mail makn@sparnord.dk.

Publiceret d.
4. juli 2024