Spar Nord er nu en del af Nykredit-koncernen. Er du kunde i banken, kan du læse mere om, hvad det betyder for dig →

Spar Nord Holbæk udvider med to erfarne assisterende rådgivere

Spar Nord Holbæk udvider sit team med to nye medarbejdere. Det er Charlotte Maagaard (58) og Gitte Stryhn (41), der begge tiltræder stillingen som assisterende rådgiver.

6282 Holbæk · Nyhedsrummet · Charlotte Og Gitte

Sommeren har budt på gode nyheder. Spar Nord Holbæk har nemlig ansat Charlotte Maagaard og Gitte Stryhn, der begge pr. 12. juni tiltrådte stillingen som ny assisterende rådgiver. Med sig har de flere års erfaring inden for den finansielle verden og skal fremover medvirke til at styrke rådgivningen af bankens kunder i og omkring Holbæk.

Charlotte Maagaard kommer med 37 års erfaring fra den finansielle sektor. Hun har tidligere bestridt stillingen som assistent for erhvervsrådgivere i Sparekassen Sjælland-Fyn’s hovedkontor i Holbæk. Her har hun blandt andet beskæftiget sig med arbejde inden for udenlandske overførsler, nye finansielle produkter og meget mere.

- Jeg ser meget frem til at blive en del af et stærkt team i Holbæk, hvor nærvær til kunderne er prioriteret højt. Jeg glæder mig til at repræsentere en spændende bank, hvor jeg både vil servicere kunder og kolleger, således kvaliteten af rådgivningen forbliver høj, fortæller Charlotte Maagaard.

Privat bor Charlotte i Holbæk med sin mand. De har sammen to voksne børn, Nicolai og Christoffer, samt et skønt barnebarn Carl Frederik på 3 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, musik, sport, rejser og gåture.

Gitte Stryhn kommer ligeledes med en solid erfaring. Hun har omkring 16 års erfaring inden for den finansielle branche, hvor hun tidligere blandt andet har arbejdet i Danske Bank. Her lavede hun økonomianalyser på kunder, der ønskede at få boligkøbsbeviser, billån, tillægslån eller omlægninger.

- Det bliver et nyt og meget spændende kapitel, hvor jeg ser frem til at danne gode relationer med kunder og kolleger. Jeg vil gerne forbindes med den gode kundeoplevelse og sikre, at kunden oplever Spar Nord som en nærværende og personlig bank. Jeg elsker kundekontakt og skabelsen af en god relation, fortæller Gitte Stryhn.

Privat bor Gitte i Dianalund sammen med sin mand og deres to børn på henholdsvis 19 og 21 år, samt hunden Buddy på 11 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, springgymnastik, yoga og lerdueskydning.

Charlotte Maagaard og Gitte Stryhn er tiltrådt deres nye stillinger pr. 12. juni 2023. De er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder.

Charlotte kan kontaktes på tlf. 5945 4236 eller mail cmaa@sparnord.dk.

Gitte kan kontaktes på tlf. 5945 4237 eller mail gst@sparnord.dk.

Publiceret d.
11. juli 2023