Gå til hovedindhold

Spar Nord Hillerød udvider med ny erhvervsrådgiver

7388 Hillerød · Nyhedsrummet · Hanne

Hanne Bøgelund (56) er tiltrådt stillingen som ny erhvervsrådgiver hos Spar Nord Hillerød. Her vil hun fremover yde bankens erhvervskunder personlig og kompetent rådgivning.

Spar Nord Hillerød har fra starten af marts måned sikret en forstærkning af erhvervsafdelingen. Hele byens bank har nemlig ansat Hanne Bøgelund som ny erhvervsrådgiver, og hun skal fremover indgå i et stærkt team af rådgivere, der skal fortsætte den positive udvikling i banken.

Hanne tiltræder stillingen med en bred og alsidig erfaring inden for den finansielle verden, hvor hun har arbejdet i Nordea i 32 år. Her har hun blandt andet været erhvervsrådgiver for mellemstore erhvervskunder i 24 år. Der er således tale om en markant og erfaren profil, som Spar Nord Hillerød får med ombord på holdet.

- Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt og lokalt team, hvor ambitionen er at gøre en forskel for vores lokale erhvervskunder. Mit mål er at være tæt på mine kunder og opbygge langvarige relationer ved at yde personlig, nærværende og kompetent rådgivning, fortæller Hanne Bøgelund.

Privat bor Hanne i Holte med sin mand Jan, og sammen har de to børn på henholdsvis 26 og 28 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, kultur oplevelser samt løbeture og padel tennis.

Hanne Bøgelund tiltrådte stillingen pr. 1. marts 2024, og hun er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Hun kan kontaktes på telefon 33 34 38 42 eller mail habo@sparnord.dk.

Publiceret d.
22. marts 2024