Gå til hovedindhold

Spar Nord Hillerød byder velkommen til ny afdelingsdirektør

6379 Hillerød · Nyhedsrummet · Fouad

Fouad Hadji (38) tiltrådte pr. 1. juli 2023 som ny afdelingsdirektør i Spar Nord Hillerøds privatafdeling. Her skal han fremover medvirke til at styrke bankens markedsposition i det nordsjællandske og sikre de rette rammer for rådgivningen af bankens privatkunder.

Tilbage i juli måned 2023 kunne Spar Nord Hillerød med stor glæde offentliggøre, at Fouad Hadji tiltrådte stillingen som ny afdelingsdirektør for bankens privatafdeling. Kort tid efter skulle han på barsel, da han havde fået en datter. Men nu er han vendt tilbage til kontoret og er klar til at komme godt i gang.

Fouad er samtidig ikke et nyt ansigt i Spar Nord regi, han kommer nemlig fra en stilling som souschef i Spar Nord Lyngby. Han har igennem sin karriere erhvervet sig nogle værdifulde kompetencer, og det er således en stærk profil, som Spar Nord Hillerød har fået med ombord på holdet.

- Jeg ser frem til at blive en del af et stærkt team i Spar Nord Hillerød, hvor vi sammen kan tilbyde vores privatkunder nærværende og kompetent rådgivning. Vi er hele byens bank, og det kommer først og fremmest til udtryk ved at være en ambitiøs og ordentlig sparringspartner, der tager afsæt i vores kunders behov, fortæller Fouad Hadji.

Privat bor Fouad i Gentofte sammen med sin kone Camilla og deres datter på 14 måneder. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie, venner, løbe- og styrketræning samt musik, hvor han til tider hygger sig med lidt guitarspil.

Fouad Hadji tiltrådte stillingen pr. 1. juli 2023. Han er nu tilbage fra barsel, og er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende privatkunder. Han kan kontaktes på telefon 3334 3846 eller mail foh@sparnord.dk.

Publiceret d.
25. januar 2024