Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Spar Nord Hillerød byder velkommen til erfaren erhvervskunderådgiver
Spar Nord Hillerød byder velkommen til erfaren erhvervskunderådgiver
Spar Nord Hillerød byder velkommen til erfaren erhvervskunderådgiver
Casper Steen Vindegaard Sørensen (38) er pr. 1. april tiltrådt som ny erhvervsrådgiver i Spar Nord Hillerød. Her skal han fremover sikre kompetent og alsidig rådgivning af bankens erhvervskunder i nordsjællandske.

Spar Nord Hillerød har tilføjet Casper Steen Vindegaard Sørensen til et stærkt erhvervsteam i Hillerød. Her skal han fremover sammen med sine kolleger yde den bedst mulige rådgivning til bankens erhvervskunder.
Med sig i bagagen har Casper 17 års erfaring inden for den finansielle verden. Han kommer fra tidligere stillinger som erhvervsrådgiver, private banker og pensionsspecialist, hvor han særligt har tilegnet sig væsentlige kompetencer med fokus på virksomhedsejere og samspillet mellem privat- og virksomhedsøkonomi.
Foruden sin mangeårige erfaring som erhvervsrådgiver, har Casper blandt andet suppleret sin finansuddannelse med en HD 2. del i Regnskab og Økonomistyring. Det er således en rutineret profil, som Spar Nord Hillerød har erhvervet sig.
- Efter 6 år med primært fokus på privatsegmentet glæder jeg mig til igen at være en aktiv sparringspartner med det lokale erhvervsliv i Hillerød og omegn. Jeg brænder for den lokale tilknytning og en sund, ligeværdig dialog mellem bank og kunde. Det har været et vigtigt parameter for mig, at Spar Nord er en bank, der netop vægter dette højt, fortæller Casper.
Privat bor Casper i Ølstykke med sin kone og to børn på henholdsvis 4 og 6 år. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie og venner. Derudover bruger Casper en del tid på forskellige sportsrelaterede aktiviteter, som cykling med Team Rynkeby, orienteringsløb og et generelt stort engagement i det lokale foreningsliv.
Casper Steen Vindegaard Sørensen er tiltrådt stillingen pr. 1. april 2023. Han er derfor klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende erhvervskunder. Han kan kontaktes på telefon 33343855 eller mail cavs@sparnord.dk.