Gå til hovedindhold

Spar Nord Hadsund byder velkommen til ny trainee

6518 Hadsund · Nyhedsrummet · Ny Trainee

Cathrine Sørensen er tiltrådt som ny trainee hos Spar Nord Hadsund. Her skal hun igennem et skræddersyet 12 måneders forløb, der skal klæde hende på til at kunne yde kompetent og alsidig rådgivning til bankens kunder.

Spar Nord Hadsund har ansat Cathrine Sørensen som finanstrainee. Med sig har hun gennemført uddannelsen som finansøkonom, og hun har forinden ansættelsen allerede et godt kendskab til banken, da hun både har været studentermedhjælper og i praktik hos Spar Nord Hadsund.

Traineeforløbet hos Spar Nord er et 12 måneders ambitiøst uddannelsesforløb. Her får Cathrine tilkoblet en mentor, hvor de i fællesskab strukturerer traineeforløbet således, at de opgaver hun får på skoleopholdene, passer med det praktiske forløb i banken.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af en god arbejdsplads med gode kolleger. Nu har jeg været så heldig at have haft studiejob samt praktik i Spar Nord Hadsund inden mit traineeforløb. Samtidig ser jeg frem til at kunne hjælpe kunder med at få deres drømme til at gå i opfyldelse, fortæller Cathrine Sørensen

Privat bor Cathrine i Hadsund. Hun nyder at bruge fritiden på familie og venner.

Cathrine Sørensen er tiltrådt stillingen som trainee pr. 1. august 2023. Spar Nord Hadsund ser glædeligt frem til at få hende ombord på et stærkt team.

Publiceret d.
31. august 2023