Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Spar Nord Frederikssund udvider med lokalkendt kundemedarbejder

Sanne Ågård Hansen (52) er tiltrådt som ny kundemedarbejder i Spar Nord Frederikssund. Med sig har hun 33 års erfaring inden for den finansielle verden.

6317 Frederikssund · Nyhedsrummet · Ny Kundemedarbejder

Spar Nord Frederikssund har ansat Sanne Ågård Hansen som ny kundemedarbejder. Hun bliver afdelingens fjerde medarbejder, og med hendes erfaring fra tidligere stillinger som kundemedarbejder i Handelsbanken samt lokale kendskab, skal Sanne hjælpe hendes kolleger med at skabe en lettere dagligdag, så bankens kunder fortsat kan få kompetent og alsidig rådgivning.

Med sine 33 års erfaring fra den finansielle sektor bidrager Sanne med en stærk profil til Spar Nord Frederikssund.

- Jeg glæder mig meget til at oparbejde et godt samarbejde med mine kolleger og strukturere en effektiv arbejdsgang i afdelingen. Endvidere ser jeg frem til at møde de mange nye kunder, samt hvordan jeg bedst muligt kan servicere både eksisterende og nye kunder samt rådgiverne i afdelingen, fortæller Sanne Ågård Hansen.

Privat bor Sanne i Frederiksværk med sin mand og deres to børn samt hunden Elliot. Fritiden bliver blandt andet brugt på familie og venner samt yoga og revy i lokalområdet.

Sanne Ågård Hansen er tiltrådt som kundemedarbejder i Spar Nord Frederikssund pr. 1. juli 2023. Hun er således klar til at tage godt imod eksisterende og nye kunder. Hun kan kontaktes på telefon 9616 2205 eller mail sah@sparnord.dk.

Publiceret d.
7. juli 2023